Yoga-Mama! Stå stærkt i din Fødsel!

16 maj 2018 kl. 13:00 - 06 jun 2018 kl. 14:15

Fælleshuset Trekroner Øst, Ved Skademosegård, Roskilde 4000


Jeg inviterer dig til et hjertevarmt forløb for dig der venter en lille ny.

Graviditet og fødsel kan være smukke og transformerende fuld af urkraft og kærlighed , men de kan også blive traumatiserende eller hårde på en måde hvorpå vi får behov for at fjerne os helt og aldeles fra kroppen.

På dette forløb arbejder vi med at DU finder frem til en klar og jordnær forbindelse til dig og din baby. Foruden dynamiske øvelser der styrker og strækker din smukke gravide krop, arbejder vi med visualiseringer, fødestillinger og åndedrætsteknikker, der vil være guld værd under din fødsel.

Vi vil også tage os nogle gode snakke om bl.a naturlig smertelindring, og smertehåndtering, evt frygt, tidligere fødselsforløb, m.m. Vores snakke tager udgangspunkt i deltagernes behov.

Om du er første eller fjerde-gangsfødende, vil der uden tvivl være noget du kan tage med dig fra dette forløb.

Jeg glæder mig meget til at møde dig og dele mine guides til hvordan du står stærkes i din fødsel, så du kan glæde dig til den rejse der ligger forude!

Praktisk:

Hvor? - Fælleshuset ved Skademosegård i Trekroner Øst

Hvornår? - 4 Onsdage kl 13.00-14.15

16.maj - 6.juni

Pris: 425kr.

Der er måtter og tæpper.

Ved evt. aflysning fra underviserens side, erstattes der med en ny gang.

Har du spørgsmål, må du altid skrive mig på hello@elliebruun.dk

Lidt Om Mig:

Jeg hedder Ellie Mathilde Bruun og arbejder bl.a som Yogalærer, Doula, Danselærer og kropsterapeut. Jeg har undervist i dans og Yoga siden 2008 - fuldtid siden 2012, og primært i KBH.

Siden min første fødsel i 2014, har jeg kørt både før-og efterfødselsforløb, og efteruddannet mig til Doula (fødselshjælper), og suppleret med kurser af relevans for fødsel og forælderskab.

Jeg er gift med Jacob, og sammen med vores to dejlige piger på 1 og 3 år, flyttede vi til Trekroner i år i maj.

Efter at have gået hjemme med begge piger henover sommeren, er jeg nu klar til at komme lidt ud af busken og undervise igen:) Jeg ser meget frem til også at Undervise i Trekroner:)


Yoga-Mama - maj

Salg lukket