Spring til hovedindhold
Event afsluttet - Gik du glip af denne event? Se disse spændende events i stedet! Er du her for detaljer om det tidligere event, bare scroll ned.

Genbesøg events

Indlæser.....

 
 

Indlæser.....

 
 

Populære events

Indlæser.....

 
 

Nærliggende events

Yoga, natur og ro på Kvarnen med Louise Thorn

Få billetter tilbage
Afholdt event

Yoga, natur og ro på Kvarnen med Louise Thorn

Fra DKK 4.150,00

Sted

Dato

07 jun 2024 kl. 14:00 - 09 jun 2024 kl. 14:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

En weekend med masser af yoga & meditation, ro, nærvær & god tid midt i den skønne svenske natur.Tag med ud i skoven, ned i gear, ind i fredfyldt stilhed hos vidunderlige Kvarnen, et helt særligt retreatsted, hvor naturen er i fokus.

Ud over yogapraksis hver dag i den smukke yogasal på toppen af den gamle mølle med udsigt over sø og skov, vil der være mulighed for udeyoga/meditation, varme sig i den nye, spektakulære treetop sauna, dyp i åen, vildmarksbad, hygge ved brændeovnen, alenetid, hvile og naturligvis gåture samt fred og ro i naturen.

I løbet af denne weekend vil der være tilbud om ca. 5-6  yoga/meditationsklasser i alt.
Både blid og mere dynamisk yoga. Yogastilen er i udgangspunktet hatha yoga, men med inspiration fra forskellige andre yoga- og bevægelsesformer. Vi vil bl.a. praktisere klassiske hatha yoga øvelser – både liggende, siddende og stående yogastillinger og altid med åndedrættet som ledetråd i øvelserne og som forbindelse mellem krop og sind. Der vil være både stille yogastillinger og kortere dynamiske sekvenser. Åndedrætsøvelser/pranayama, meditation og afspænding vil indgå hver dag.

OM UNDERVISEREN

Louise Thorn (1978) er uddannet antropolog i 2008 og yogalærer i 2015. Siden da har hun drevet sin egen virksomhed, Thorn Yoga med yogaundervisning for både begyndere og øvede i alderen 15-85 år i København på faste ugentlige hold, private enetimer, workshops & retreats. Hun bor på Amager med sine to døtre.

”Jeg glæder mig dagligt over at se yogaens virkning på mine deltagere. Hvordan yogapraksis skaber overskud, rummelighed og balance, både fysisk i kroppen, der styrkes og smidiggøres, men vigtigst af alt: i sindet. Yoga, åndedræt og meditation er kraftfulde redskaber til at komme mere i balance i dig selv. Men mindst lige så vigtigt: at komme i balance i forhold til din omverden og nære relationer. Yoga er en måde at leve og håndtere livet på, både når det er let, og når det er svært”.

OM STEDET

Dybt inde i den svenske skov ud til en opdæmmet sø ligger Kvarnen - en nedlagt vandmølle, som i dag danner rammen om forskellige kurser og retræter. ”Kvarn” betyder ”mølle” på svensk – deraf navnet. Her er i tidernes morgen blevet malet mel, og mange smukke maskiner er stadig at finde i den gamle treetagers bygning. På grunden ligger også tilstødende huse med hyggelige opholdsrum, spisestue, køkken mm. - tilsammen nærmest en lille landsby. Finn og Cecilie, som ejer og driver Kvarnen, elsker at bygge og har brugt de seneste mange år på at renovere de gamle bygninger. Sammen har de blandt andet omdannet den øverste etage i Kvarnen, som før var tørreloft, til en smuk yogasal med panoramaudsigt ud over søen, og senest har de bygget en sauna oppe i træerne. Stedet byder på mange muligheder for at nyde den svenske natur i form af vandreture, bad i åen og under et lille vandfald, sauna og vildmarksbad. Det er også muligt at tage til en nærliggende badesø.

OVERNATNING OG FACILITETER

På Kvarnen leves det enkle liv tæt på naturen. Indretningen er hyggelig, hjemlig og afslappet. Du kommer til at sove på loftet på delte to– eller trepersonersrum. Rummene er skunkrum og hemse – småt men godt indrettet til soveværelser. Vær opmærksom på, at der i nogle af værelserne ikke er ståhøjde. Hvis du forventer en luksusretræte, skal du være opmærksom på, at forholdene på Kvarnen er smukke og enkle, men nok ikke som du kender det fra et hotel. Her er det den svenske natur og alt det, den tilbyder, vores fokus. Toilet findes separat fra værelserne og bad med varmtvandsbruser findes i kælderen blandt de store flotte maskiner - en oplevelse i sig selv, men nok lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra. Er du i tvivl om, om forholdene passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at de kvaliteter vi tilbyder, stemmer overens med dine forventninger.

FORPLEJNING

Maden på Kvarnen er plantebaseret, sund og farverig. Før morgenyoga serveres en varm detoxdrik. Efter yoga er der stor brunch og om aftenen en tidlig middag. Trænger du til noget mellem måltiderne vil der være te, sunde snacks og frugt i løbet af dagen.

Pris:

EARLY BIRD før 31. december 2023:

4150 kr. pr. pers. På delte to- og trepersoners rum.

4450 kr. pr. pers. for enerum på hems uden ståhøjde, op ad lille stige (kun 2 stk. billetter)

Fra 1. januar 2024 stiger priserne med 500 kr. pr. billet.

TRANSPORT

Kvarnen ligger i Blekinge nær byen Olofström, ca 2,5 timers kørsel fra København.

Koordinaterne til Kvarnen sendes til dig personligt et par uger før retrætens afholdelse.

Er du ikke i bil er der mulighed for samkørsel, som Louise gerne koordinerer.

Der findes nemmere måder at komme til Kvarnen på end med offentlig transport. Det er dog muligt, men vi skal vide det senest en uge før så vi kan koordinere afhentning i Olofström, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra Kvarnen.

AFLYSNINGSREGLER

Frem til d. 15. januar 2024 er det muligt at afmelde sig retræten og få det fulde beløb retur (minus billettogebyr). Efter d. 15. januar 2024 refunderes kursusbeløbet ikke. Er man forhindret i at deltage, er det muligt efter aftale med Louise Thorn at give sin plads videre til f.eks. en ven eller veninde.

Alle spørgsmål rettes til Louise:
Tlf: +45 61670178

Mail: info@thornyoga.dk

Mere information om arrangør og underviser Louise Thorn her: 

https://thornyoga.dk/

Arrangør

Kvarnen er en gammel vandmølle i sydsverige. Den fungerer i dag som retreat-og familiested, ejet og drevet af Finn Nørkjær og Cecilie Hylten-Cavallius. Her arrangeres mange forskellige Begivenheder: yoga, dans, retreats for familier mv. 

Lokation

KVARNEN RETREAT, Olofström, Sverige

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .