Spring til hovedindhold

YOGA RETREAT – en weekend med yoga og skovbadning i den svenske natur

YOGA RETREAT – en weekend med yoga og skovbadning i den svenske natur

Fra DKK 3.900,00

Sted

Dato

25 apr 2025 kl. 15:00 - 27 apr 2025 kl. 12:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

25.-27 april

Naturen og skoven kan noget helt specielt, den beroliger os, giver os nye perspektiver. På Kvarnen får vi mulighed at dyrke yoga i den smukke yoga sal, med udsigt over skov og vand. Vi ser farverne skifte på himmelen i takt med dagen, og om aftenen lytter vi til knitret fra brændeovnen til vores aftenmeditation.

Vi kommer ud i skoven og mærker hvad total stilhed er, og hvad den gør med os, når vi langsomt åbner vores sanser siddende, eller liggende på den grønne skovbund. Følelsen at kigge op i gran og fyrre træ, nogle af dem mange hundrede år gamle, giver perspektiver, som vi måske kan have svært at finde i vores hverdag. Nærværet mellem krop og sind, og ro, fuldstændig ro, i skoven, i kroppen, og i sindet.

I yogasalen kombinerer ro givende yin yoga, flow yoga, og får sved på panden med dynamisk soma move. Vi laver afspænding og meditation, og varme/kolde terapi i form af sauna gus, bad i vandfaldet og vildmarksbad.

Vi får tid til hvile, gåture og får mulighed at genfinde ro og at bare være i et roligt og blidt tempo. At være nærværende og samle energi, positiv energi som kan mærkes i kroppen og nervesystemet, også efter du er komme hjem.

Underviser er Jenny Lundberg

Se mere på hende hjemmeside: https://www.aboutflow.dk/

Program


Fredag 25. april
14.00-15.00 Ankomst
15.00 Velkomst og flowyoga
18.30 Middag
20.00 Yin yoga
22.00 God nat/stille tid

Lørdag 26. april
7.00 Gåtur i skoven og morgenbad i søen for den morgenfriske (stille tid frem til morgenyogaen)
7.45 Varm ingefærdrik
8.15 Flow yoga
10.00 Brunch
11.30 Skovbadning (Shinrin yoku-meditation/mindfulness i skoven)
13.00 Vildmarksbadet er tændt for dem der vil bade, egentid
16.00 Soma Move/yin yoga
18.00 Middag
19.30 Saunagus
21.00 Aften meditation
21.30 God nat/Stille tid

Søndag 27. april
7.45 Varm drik
8.15 Flow yoga
10.00 Brunch
11.30 Tak og farvel

OM STEDET

Dybt inde i den svenske skov ud til en opdæmmet sø ligger Kvarnen - en nedlagt vandmølle, som i dag danner rammen om forskellige kurser og retræter. ”Kvarn” betyder ”mølle” på svensk – deraf navnet. Her er i tidernes morgen blevet malet mel, og mange smukke maskiner er stadig at finde i den gamle treetagers bygning. På grunden ligger også tilstødende huse med hyggelige opholdsrum, spisestue, køkken mm. - tilsammen nærmest en lille landsby. Finn og Cecilie, som ejer og driver Kvarnen, elsker at bygge og har brugt de seneste mange år på at renovere de gamle bygninger. Sammen har de blandt andet omdannet den øverste etage i Kvarnen, som før var tørreloft, til en smuk yogasal med panoramaudsigt ud over søen, og senest har de bygget en sauna oppe i træerne. Stedet byder på mange muligheder for at nyde den svenske natur i form af vandreture, bad i åen og under et lille vandfald, sauna og vildmarksbad. Det er også muligt at tage til en nærliggende badesø.

OVERNATNING OG FACILITETER

På Kvarnen leves det enkle liv tæt på naturen. Indretningen er hyggelig, hjemlig og afslappet. Du kommer til at sove på loftet på delte to– eller trepersonersrum. Rummene er skunkrum og hemse – småt men godt indrettet til soveværelser. Vær opmærksom på, at der i nogle af værelserne ikke er ståhøjde. Hvis du forventer en luksusretræte, skal du være opmærksom på, at forholdene på Kvarnen er smukke og enkle, men nok ikke som du kender det fra et hotel. Her er det den svenske natur og alt det, den tilbyder, vores fokus. Toilet findes separat fra værelserne og bad med varmtvandsbruser findes i kælderen blandt de store flotte maskiner - en oplevelse i sig selv, men nok lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra. Er du i tvivl om, om forholdene passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at de kvaliteter vi tilbyder, stemmer overens med dine forventninger.

FORPLEJNING

Maden på Kvarnen er plantebaseret, sund og farverig. Før morgenyoga serveres en varm detoxdrik. Efter yoga er der stor brunch og om aftenen en tidlig middag. Trænger du til noget mellem måltiderne vil der være te, sunde snacks og frugt i løbet af dagen.

PRISER

For deltagere med bopæl i Danmark:
Soveplads på 2 personersrum: 4600 DKK.
Soveplads på 3 personersrum: 4300 DKK.

For deltagere med bopæl i Sverige:

Soveplads på 2 personersrum: 4200 DKK.
Soveplads på 3 personersrum: 3900 DKK.

TRANSPORT

Kvarnen ligger i Blekinge nær byen Olofström, ca 2,5 timers kørsel fra København.Koordinaterne til Kvarnen sendes til dig personligt et par uger før retrætens afholdelse.Er du ikke i bil er der mulighed for samkørsel, som Jenny gerne koordinerer.

REGLER FOR AFLYSNING
Der gives ikke penge retur, hvis en deltager aflyser, men man er velkommen til at sælge sin billet videre til en anden deltager.

Arrangør

Kvarnen er en gammel vandmølle i sydsverige. Den fungerer i dag som retreat-og familiested, ejet og drevet af Finn Nørkjær og Cecilie Hylten-Cavallius. Her arrangeres mange forskellige Begivenheder: yoga, dans, retreats for familier mv. 

Lokation

Olofström, Blekinge, Sverige

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Genbesøg events

Populære events

Nærliggende events

Events fra samme kategori