Billetto overtager hvemkommer.dk

Sep 05 2016


Nu skal det være endnu lettere at bevare overblikket over events og arrangementer, som du enten selv afholder eller deltager i. Som led i Billettos fortsatte vækst har eventplatformen købt og overtaget den gratis tjeneste, hvemkommer.dk, som har til formål at hjælpe med at holde styr på events og deltagere. Billetto tilfører tjenesten en stor portion viden og ekspertise og forkorter samtidig afstanden mellem arrangører og deltagere.

Hvemkommer.dk er en simpel og vellidt platform blandt adskillige eventarrangører og deltagere. Tjenesten kan bruges af alle, uanset om du ønsker at vide, hvem der dukker op til fodboldtræning eller deltager i dette års store festival. Ved købet af hvemkommer.dk tilføjer Billetto endnu et lag i missionen om at være din ultimative eventplanlægger og guide.

Gør-det-selv som fællesnævner
Billetto tilbyder, på samme måde som hvemkommer.dk, en service, hvor eventarrangører, ved hjælp af få enkle trin, gratis kan oprette én eller flere begivenheder og efterfølgende have det fulde overblik over arrangementet. Billetto giver blandt andet arrangører muligheden for at indsamle ekstra information om eventens deltagere samt scanne billetter, registrere deltagere og se eventstatistik via Billettos gratis app.

Fuld gennemsigtighed
Billettos teknologiske løsning har til formål at forkorte afstanden mellem arrangører og deltagere og gør det muligt for begge parter at kommunikere med hinanden. Via Billettos app for eventarrangører, får disse indsigt i billetkøbernes data og giver dem derved større mulighed for at tilbyde en endnu højere service og dermed en langt bedre oplevelse for deltageren.

Koblingen mellem Billetto og hvemkommer.dk er et led i Billettos mission om at være det største og bedste community af passionerede eventarrangører og folk, der elsker at gå til events.