Damian Marley, Kano, Stormzy, Joey BadA$$ og mange flere spiller på dette års Outlook Festival

Jan 25 2016

Outlook Festival 2016 lineup

Skrevet af Amalie Sverdrup Warberg

Damian Marley, Kano, Stormzy, Joey BadA$$ og mange flere kommer og spiller på 2016 versionen af Outlook Festival.

Sensommerens fedeste bass fest - Outlook Festival, har offentliggjort den første runde af navne til dette års program på Fort Punta Christo i Kroatien. Som altid får du meget for pengene - du kan se frem til en blanding af dub, reggae, grime, drum & bass, hip-hop og meget mere.

Nogle af de større navne der er blevet offentliggjort i dag er blandt andet Damian Marley, Kano, Hiatus Kaiote, Goldie MBE, Section Boyz, Noisia, Channel One, Little Simz, men dette er dog bare en lille smagsprøve af de 80 navne du kan glæde dig til.

Legenderne så som Slum Village, David Rodigan og Channel One møder nyt talent så som Henry Wu, Section Boyz, LEVELZ, Iglooghost og A-F-R-O for at sikre et solidt program til festivalens niende år.

Billetterne er sat til salg - og de går som varmt brød. Se det fulde line-up og få fat på dine billetter her.

Se den fulde line-up offentliggørelse video nedenfor (eller via Daily Motion her).