Trailerpark Festival er klar med komplet program

Jul 11 2016

Der er dømt fællessang, kærlighed og politiske budskaber på Royal Stage, når Danmarks ukronede pop-dronning, Anne Linnet indtager scenen lørdag aften på dette års Trailerpark Festival for første gang nogensinde. Udover Anne Linnet er 2 yderligere bands, 2 DJ's og et 6 timers girlpower DJ set, også blevet annonceret. Trailerpark byder i alt på over 30 live acts, banebrydende DJ’s og et eventyrligt festivalområde, som gæsterne kan gå på opdagelse i, designet af kreative danske og internationale kunstnere.

Nye navne på plakaten

Anne Linnet er en pionér indenfor dansk pop musik, og med over 30 års erfaring i musikbranchen, kan vi med rette kalde hende for danmarks ukronede pop ikon. Anne Linnet vil samle publikum foran Royal stage, når hun samler festivalgæster i alle aldre med hendes musik repertoire af nye og gamle hits.

M€RCY er en ny dansk techno super-trio, bestående af det tidligere Reptile Youth medlem Esben Valløe, Tim Panduro, og Simon Muchinsky fra When Saints Go Machine. De har tidligere spillet på store festivaler som Melt, Roskilde, Fusion, Sónar, Berghain med deres tidligere elektroniske projekter. M€RCY skal spille på Soundvenue stage tidligt torsdag aften.

Farveblind består af Magnus Pilgaard Grønnebæk og Jens Asger Lykkeboe Mouritzen. De henter inspiration fra den internationale elektroniske scene med musikere som Nicolas Jaar, Moderat og Jamie xx, og garanterer en fest uden sammenligning til dette års Trailerpark Festival. Farveblind spiller på Soundvenue stage om torsdagen.

Joakim Fridthjof går under alias Black Pillow, og fra en tidlig alder udviklede han en forkærlighed for elektronisk musik. Den hollandske DJ har allerede skabt sig et navn på den danske musikscene hvor han har spillet på Distortion, Bakken, KB3 og Trailerpark Festival. Black Pillow lukker Rebel Stage torsdag nat.

Martin Nybye har dj’et siden han var 15 år, og sammen med hans partner in crime, Anders K, har de to spillet på flere københavnske klubber de seneste par år. I år spiller han på Rebel stage torsdag midnat.

Der er dømt girlpower når Anika Lori, Louisa Nieves, Fedty, Christel Pixie og Dullen&Dyken tager over DJ pulten på Rebel stage fra tidlig lørdag aften med sprød house, hiphop og elektronisk musik.

Se det fulde lineup her:


Du kan nå det endnu

Festivalen løber af stablen fra 28. - 30. juli i Copenhagen Skatepark i København og der er stadig både partout billetter og en-dags billetter til salg. Men vent ikke for længe. Nu hvor spilleplanen er offentliggjort, bliver der rift om de sidste pladser.

Find billetter til dette års Trailerpark festival her