Trailerpark Festival lancerer ny scene

Jul 07 2016

Trailerpark Festival annoncerer i dag en ny og fjerde scene på årets festival. Gourmet bliver en alternativ scene der omfavner kunstens mange facetter og præsenterer alt fra poesi, musik, dokumentarfilm og performancekunst i et low key setting, hvor gæster kan få et afbræk fra de tre musikscener og slappe af, mens de nyder mad, vin, bobler og specialøl.



Gourmet i Food Court
Den nye scene ligger i en gammel sporvognsremise på festivalpladsen og tilbyder en intim og hyggelig atmosfære med masser af glødepærer, lysekroner og berlinerborde, hvor man kan opleve mere alternative kunstneriske udtryk og samtidig gå på opdagelse i 7 madboder, som er kurateret af Kødbyen Mad og Marked.

På scenen vil man kunne nyde musik fra singer/songwriter Lærke Emilie som fik meget ros, da hun optrådte for Karrierekanonen på Spot festival i år. Der er poesi og sang fra Canadiske Of The Valley. VICE’s kanal Munchies viser hver dag en række korte dokumentarfilm og serier om mad. Sarah Armstrong viser en kortfilm om performance dans. En anden kortfilm som præsenteres er “A collection of Stories”, som er en rørende kortfilm om unge flygtninge, udarbejdet af Other Story. Lelou Kjærulf vil lave en sceneoptræden med fokus på lyd og bevægelse. Derudover vil Di Garbi og Simon Muchinsky (producer og musiker i When Saints Go Machine) opføre numre fra deres debutalbum “The Monologue Part of The Program”. En anden ny elektronisk duo består af Nicolai Kornerup og Hannah Schneider, som optræder under navnet AyOwA. Når solen slipper taget i Trailerpark Festival vil scenen blive indtaget af mere up tempo kunstnere - heriblandt Anders SG og Anders B, som er henholdsvis sanger og guitarist fra Alphabeat, der vil præsentere musik fra deres helt nye duo THANKS, som er dansabelt rock og soulinspireret elektronisk musik.

Ud over musikken vil scenen byde på masser af overraskelser i løbet af de tre dage, samt en række eksperimenterende kunstneriske udtryk.


Et maskulint byggeri med et feminint touch
Gourmet scenen designes af Simon Witzansky, som er uddannet scenograf fra den Danske Scene Kunst Skole i København i 2006. Scenedesignet tager udgangspunkt i et stort stillads, som bliver rummets hjerte hvorfra pulsen udspringer fra. Installationen består af en række kuber, som hver især indeholder et mikrounivers, som refererer til mad - dette betyder at alt fra en levende mosbold til et frossent akvarie udstilles, som en del af scenen. Scenen bliver levende og udvikler sig over festivalens 3 dage, hvilket forstærkes af det lydunivers, som designes til hver kube. Simon Witzansky ønsker at lege med gæsternes sanser og sammensætte elementerne til at konstruere deres egne historier gennem den levende installation.

Det er noget peep-show agtigt over hele scenen. Jeg bruger tyl og blonder som en del af modstykket til metalstilladset, som vil få de forskellige kuber til at fremstå som indeholdende noget hemmeligt eller forbudt, som folk kan gå på opdagelse i. Jeg designer derudover et lyd univers til hver af kuberne der vil give oplevelsen endnu et lag og samtidig være dét der binder hele installationen sammen til ét lydunivers, der vil kunne høres mellem de forskellige indslag på scenen,” udtaler Simon Witzansky.

Simon Witzansky har en baggrund inden for teater, men har bragt scenografien ind i andre erhverv som eksempelvis design af restauranter, virksomhedsevents, modemagasiner og musikvideoer. Hans inspiration er naturens egne fortolkninger af dets elementer, og en fascination af kontraster ved at benytte forskellige medier, for at ændre på publikums opfattelse af design.


Kødbyen Mad og Marked
Kødbyens Mad og Marked kuraterer syv madboder bestående af svenske MJ’s Oriental Street Bun som laver øko bao buns med et asiatisk twist, Gyoza Bar med japanske dumplings og japansk Street Food, islandske Tommi’s Burger Joint som langer burgers over disken, Copper and Wheat serverer Duck Fat Fries fra sæsonens tilgængelige råvarer, Average Meatballs som kun bruger det bedste økologiske kød til at forme deres kødboller og en poppet pizza, samt Crazy Chips der nyfortolker den engelske Fish & Chips på bedste dansk manér med frisk bæredygtig fisk.

Køb din billet til dette års Trailerpark Festival her

Om Trailerpark Festival

Trailerpark Festival er en tre dages festival med fokus på teknologi, musik og kunst som afholdes i Copenhagen Skatepark fra den 28.-30. juli. Trailerpark præsenterer mere end 40 live koncerter, en scene dedikeret til Danmarks bedste DJ’s og klubber, samt et festivalområde uden sammenligning. Trailerpark Festival fejrer i år 10 års jubilæum og forventningerne til festivalen har aldrig været større.

Festivalen har allerede offentliggjort følgende musiknavne:

Gold Panda (UK)
Section Boys (UK)
Elliphant (SE)
LISS (DK)
Phlake (DK)
Vinne Who (DK)
Gilli (DK)
Sykur (IS)
Julius Sylvest (DK)
Velvet Volume (DK)
DAGNY (NO)
Tomas Barfod (DK)
Emil Stabil & Young Bong (DK)
Smerz (NO)
Laid Back (DK)
Lydmor & Bon Homme (DK)
M.I.L.K. (DK)
Kentaur (DK)
Soleima (DK)
Chinah (DK)
Gents (DK)
Exec (DK)
Jamaika (DK)
Slow Magic (US)
Grand Prix (DK)
Wangel (DK)
Code Walk (DK)
Jærv (DK)
THANKS (DK)
Teenage Love (DK/US)
Slowes (DK)
Fyraftensboogie (DK)
Footwork (DK)
Soul Underground (US/SE)
Kasper Bjørke (DK)
Sexy Lazer (IS)
Taragana Pyjarama b2b oohmm (DK/UK)