Trailerpark Festival tilføjer 8 navne til programmet

Apr 01 2016

Den danske sensommer festival - Trailerpark har netop tilføjet 8 nye navne til dette års musikprogram.

Hvis du har planer om at deltage i årets Trailerpark Festival, så kan du godt begynde at glæde dig - de har netop tilføjet 8 nye kunstnere til sommerens program. Du kan blandt andet se frem til optrædener fra den hypede britiske undergrunds duo Slow Magic, den fremstormende poppede lyd fra norske DAGNY, danske Kentaur der med sin James Blake-agtige lyd skaber en fin intim stemning og duo Peter Wangel og Kasper Ejlerskov Leonhardt der udgør det lovende elektroniske og emotionelle projekt Wangel.

Se de 8 nye navne i videoen her:

Trailerpark har allerede annonceret følgende kunstnere til sommerens musikprogram:


“Vi præsenterer et stærkt program i år. I dag kan vi offentliggøre navne som Gilli og Emil Stabil, som man kan skråle med på, store musikalske oplevelser som Kentaur og Wangel samt dansevenlige acts som Slow Magic. Trailerparks force vil dog altid være at præsentere stærke navne før de breaker, som vi tidligere har gjort med MØ, Quadron, Ukendt Kunstner, Caribou og så videre. En kunstner som eksempelvis Soleima tror jeg bliver et kæmpe navn,“ forklarer Simon Caspersen, medarrangør af Trailerpark Festival og fortsætter: “Den danske musikscene bobler af kvalitet, så vi fokuserer på at præsentere de mest interessante navne netop nu. Vi har et nysgerrigt og kvalitetsbevidst publikum, som forventer både et musikprogram og en oplevelse, som er helt anderledes end på andre danske festivaler. Det er dem vi booker til.” Trailerpark Festival

Trailerpark er kendt for have fingeren på den kunstneriske puls og adskiller sig fra andre festivaler ved at indpakke musikoplevelserne i et helt særligt univers. Trailerparkens fysiske rammer bliver bygget op fra bunden med hjælp fra 100 kunstnere, designere og kreative fra ind- og udland og udsmykningen af festivalpladsen er en attraktion i sig selv. Den sætter rammen for koncerter, en-dags konferencen Trailerpark I/O med fokus på teknologi og kreativitet samt festivalens unikke stemning. Igen i år inviterer arrangørerne i ArtRebels indenfor på den vildeste voksenlegeplads for alle sanser under hvad der må betegnes som sommerens mest originale og farverige tilbagevendende kulturelle event.


Med mere end 30 live koncerter på programmet og en bred palette af både kendte og mere hybride genrer, er der mulighed for at blive udfordret og forelske sig i noget nyt.


Festivalen har stadig enkelte ‘early bird’ billetter til salg - man skal dog være hurtig, da festivalen har været udsolgt de sidste mange år. Find dine billetter her.