Urban Trail: 5 råd til løbeturen

Sep 22 2015

Skrevet af Amalie Sverdrup Warberg

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det Belgiske løbekoncept Urban Trail kommer til København og i den forbindelse har vi spurgt Eivind fra Klinik om et par gode råd inden man på søndag begiver sig ud på 10 kilometer igennem en række af Københavns mest spændende bygninger - og med garanti steder du normalt ikke vil komme i løbesko og svedbånd.
  1. Sov, spis og drik: Få sovet, drukket og spist godt dagene op til selve løbet. Det er som sagt ikke et marathon du skal løbe men 10 km er nok til at man kan gå kold og få en ubehagelig oplevelse. Så spis og drik fornuftigt og få nogen gode nætters søvn dagene op til løbet

  2. Kend din form: Ved længere distancer er man ofte mere fokuseret og træner mere struktureret og planmæssigt frem mod selve løbet. Alt efter din træningsindsats, niveau og dagsform så sæt også ambitionen for din indsats derefter. DAC Urban Trail er et oplevelsesløb hvor det ikke ubetinget gælder om at komme først over stregen. Så erkend og anerkend din dagsform og sæt tempoet derefter.

  3. Vælg den rette sko: Selv om titlen indikere noget med trail løb så lad skovskoene blive hjemme. Da en stor del af løbet foregår indendørs vil du mod sædvane komme til at løbe på væsentlige hårde underlag end normalt, fliser beton olign. Så med mindre du sværger og er vant til flade eller ingen sko med dertil hørende løbestile, kunne et godt råd være at tage et par stabile og støddæmpende sko på.

  4. Varm op, Uanset om det er et oplevelsesløb eller konkurrence løb er det altid en god ide at lave nogen grundlæggende øvelse før du tager afsted på selve løbeturen. Vi anbefaler nogen helt simple og grundlæggende øvelser som du kan være med til at lave til fællesopvarmningen den 27 før vi tager afsted på løbeturen

  5. Nyd det: Sidst og allervigtigst NYD turen. DAC Urbant Trail er en oplevelsestur og ikke et spørgsmål om kun at komme hurtigst fra a-b. Så tag smilet på og få en skøn oplevelse.
Hvis du skulle få problemer med kroppen står Klinik (DAC Urban Trails samarbejdspartner) klar til at hjælpe dig. Læs mere om Klinik her.

Hvis du ikke har fået fat på dine billetter endnu, så har du mulighed for at gøre det her.