6. Episode, kl. 15: ”Høstfesten / Janes nye orden”

Aug 30 2020 15:00 - 15:20

Holstebro Kunstmuseum har i sommeren 2020 fornøjelsen af at præsentere Kunstteaters projekt Alle i Husene. Udstillingen vil danne scene for en serieforestilling bestående af seks episoder.

Hver episode varer 20 minutter og opføres på udvalgte datoer. Performerne kommer fra et bredt felt af discipliner, som indbefatter teater, cirkus, musik og klassisk sang. Sammen med en række talende skulpturer indtager de rollerne i en dramaturgisk fortælling, der udspiller sig i en foranderlig kunstscenografi. På skærme vil man i udstillingsperioden have mulighed for at opleve de tidligere forestillinger.
Læs mere om Kunstteater og Alle i Husene


NB! Antallet af billetter til forestillingerne er begrænset. 
Det er gratis at deltage ved forestillingerne efter betalt entré til museerne

***

ALLE I HUSENE
I udstillingen Alle i Husene følger vi indbyggerne i den lille fiktive by Husene. Byen blev grundlagt for 200 år siden, da en vandringsmand, som tidligere ikke havde haft held med at opdyrke land, i et syn så to kæmper. Kæmperne fortalte ham, at han skulle slå sig ned midt ude i ingenting og opdyrke jorden, hvilket han gjorde til stor morskab for folk omkring ham, da jorden, han købte, var notorisk ufrugtbar.

Ikke desto mindre spirede vandringsmandens frø, og frem voksede en roemark, som kom til at danne grobund for en civilisation, Husene. Siden da er byen vokset, og i dag er det Vinnie, syvende generation efter vandringsmanden, som ejer den roemark, der stadig økonomisk og identitetsmæssigt udgør kernen i Husene.

Episode 1-5 
vil blive tilgængelig i udstillingen på skærme forud for opførslen af episode 6. Læs recaps for alle episoder her

Recap, episode 6
Dagen for årets store høstfest er oprundet, og selvom roemarken er gået konkurs og har skiftet hænder, samles Husenes beboere igen til fest på torvet. Her byder den mystiske nye ejer, Jane, dem velkommen, og folk stiller op på række for at investere i roeskulpturerne, som hun har sat i produktion. 

Skulpturerne synes at have et eget liv og betragter beboerne i Husene med årvågne øjne, mens Janes messende stemme lyder i højtalerne. Der er et mærkeligt lys hen over byen, alting bevæger sig langsomt, som en spejling af det, der var.

Want more events?

Sign up here to get a curated event selection right into your mailbox