60 Minutes of When Saints Go Machine

Mar 24 2017 18:30 - 19:30

Bremen, Nyropsgade 39-41, 1602 København


When Saints Go Machine møder lukningstruet orkester i ny koncertfilm, der indrammes af talk og dj-set med WSGM og Den Sorte Skole.


Tag med på en halv times episk, visuelt og musikalsk sansebombardement, når CPH:DOX viser koncertfilmen ”60 minutes of When Saints Go Machine” – med fire sange fra sidste måneds anmelderroste koncert med When Saints Go Machine og symfoniorkestret Copenhagen Phil. Koncertfilmen indeholder også en række korte interviews, der fortæller om det særlige samarbejde mellem de rytmiske og klassiske musikere – og udmærker sig med flotte billeder, sublim lyd og en nærværende portrættering af både det store symfoniorkester samt When Saints Go Machine med den karismatiske sanger Nikolaj Manuel Vonsild i front.

Før koncertfilmen fører Copenhagen Phils musikchef Uffe Savery sammen med en håndfuld af orkestrets musikere publikum ind i den symfoniske verden. Efter koncertfilmen er der paneldebat med prominente rytmiske musikere, der tidligere har samarbejdet med det lukningstruede orkester i deres ”60 minutes” koncertformat – og nu alle støtter op om orkestrets overlevelse. When Saints Go Machine, Copenhagen Phils huskomponister Den Sorte Skole samt komponisterne Karsten Fundal og Christian Balvig medvirker alle i paneldebatten. Også Den Sorte Skole har med deres symfoni nr. 2 optrådt med Copenhagen Phil. Musik der blev til i samarbejde med Fundal, og som blev opført med orkestret i 2016.

Efter debatten vil både When Saints Go Machine og Den Sorte Skole stå ved DJ-pulten og spille nogle af deres yndlingsplader samt et uddrag af Den Sorte Skole's symfoni nr. 2.

General Admission

DKK 50.00 + DKK 5.74 fee