ÅBNINGSCEREMONI og FERNISERING - AMAR ’ ZONIA Verden Vi Lever I – fra frustration til handling

Jemtelandsgade 3, 2300 København
Aug 12 2021 17:00 - 20:00
Tickets Free
Tickets Free

ÅBNINGSCEREMONI og FERNISERING


”AMAR’ZONIA - Verden Vi Lever I – fra frustration til handling”

Torsdag 12. August 2021 kl. 17:00


Åbning af den nye udstillingspakke i Kvarterhuset Amagerbro/København.

Det handler faktisk om en forelskelse! I den smukke verden vi lever i. Kom og bliv forundret, indgå i økosystemet, Amazonas regnskov og fællesskabet. Du kan møde nogle af kunstnerne og se deres fantastiske værker fra ind- og udland – herunder selvfølgelig Amazonas regnskov.

Vi serverer kunstnerpræsentationer og klip af den grønne snor til udstillingen, så vejen er frit for at du selv kan skabe bæredygtige løsninger. Skandinavisk Meditationscenter leverer stilheden.

  • Åbningsceremoni med blomsterbad ved kunstner Maria Tauber Wiese (Danmark)
  • Balancegangenvideokunst mellem Danmark og Amazonas regnskov af audiovisuel designer Benjamin Garay (Argentina) med Eli Tamani Irarica (Peru/kukama folket)
  • Identitet i Ord? business og development studerende Carmen Scioti (Italien)
  • Den indre stilhed guidet Meditation af kunstner og meditationslærer Carsten Caroc (Danmark), Skandinavisk Meditationscenter

Der er gratis adgang men du skal booke en plads på forhånd her på siden. Husk at medbringe CORONA pas. 

Du har mulighed for at købe mad i cafeen.

..............

Plante baby-sitting: Du opfordres til at tage en plante/ planter med som du placerer i udstillingen, så vi sammen kan skabe en skov af muligheder. Planterne kan du få igen efter endt udstilling. Skriv gerne plante navn på samt eget navn, hvis de er til låns.

Frø-hop: Har du frø? Frø modtager vi glade, som indgår i vores frøbank i børnehøjde. Husk at skrive plante navn på. 


VELKOMMEN TIL JUNGLEN !

AMAR ’ ZONIA - Verden Vi Lever I – fra frustration til handling

9. august – 30. september 2021.

Kvarterhuset forbinder de næste 2 mdr. mennesket til naturen – og Amazonas regnskov! Oplev en forvandling, hvor du vil blive forundret over og forbundet til det store fællesskab, vi kalder naturen. Projektet opfordrer os til at udforske os selv og vores egen indre balance, som også påvirker verden omkring os.

Mennesket er det mest intellektuelle væsen på jorden og alligevel ødelægger vi vores hjem – planeten. Der er en mulighed, hver dag, for at skabe forandring i vores liv, og derved forbedre vores nutid og fremtid. Kom og vær en del af fællesskabet der kærligt gør ord til handling.

En mangfoldig præsentation af 10 kunstnere og formidlere fra Argentina, Italien, Danmark og oprindelige folk fra Amazonas Regnskov, der viser den vidunderlige verden vi lever vi.

Projektet består af udstilling, frøbank, workshops og foredrag. Udstillingen foregår i husets foyer og i børnebiblioteket, hvor også planter og sommerfugle flytter ind. Projektet er støttet af Amager Øst Lokaludvalg og Kvarterhuset. Projektet skaber direkte regenererende projekter i Amazonas regnskov; kom og hør nærmere. Din hjælp gør en forskel.

Projektet er også en del af et større kunstnerisk uddannelsesprojekt mellem Amazonas regnskov og Danmark ”RUNAPA KAWSANA ALLPAN - Verden vi lever i”, hvis mission er at styrke mennesket i sin identitet og bevare biodiversiteten ved udvikling af udstillinger/workshops/ læringsspil. www.theworldwelivein.net

Projektet støtter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og årtiet 2021-2030 som er udråbt af FN som årtiet for ”Genoprettelse af økosystemerne” – et globalt opråb for at helbrede vores planet. Lad os sammen her i Kvarterhuset genoprette balancen. 


Maria Tauber Wiese, Storyteller, står bag projekt og udstillingspakken og arbejder altid i samarbejde. Hun forlod Danmark i 2013, som konsulent og kom tilbage fra Amazonas regnskov som kunstner og aktivist. ”Det er en hyldest til hvad jeg har lært fra mennesker i naturen. Idag handler det ikke kun om at beskytte livet i økosystemet, det handler om at kunne stå imod den aktuelle forandring og skabe en ny”.


Udstillingen kan opleves mandag til lørdag i hele perioden fra kl. 10-20, lørdag kl. 10-14 i KVARTERHUSET AMAGERBRO og der er gratis adgang.

Vi overholder naturligvis alle de til en hver tid gældende retningslinjer vedrørende Covid-19.


Vores fremragende co-værter af kunstnere og formidlere

Art of Heart Yoga (Danmark) / Julie Sichlau certificeret yogalærer og indehaver af Art of Heart Yoga Studio i Dragør.  Julie er jordnær og omsorgsfuld, om det er i yogaen, meditationen eller i ritualerne omkring de naturlige elementer.

Benjamin Garay (Argentina), uddannet Audiovisuel designer fra Patagonia med speciale i dokumentarfilm, film og fotografi.

Camilla Riis Ebbesen (Danmark), Naturterapeut og gartner. Fortid i Amazonas regnskov, som gav grobund for fokusset på arbejdet med og i det grønne for et balanceret nervesystem og derved et sundt menneskeligt helbred.

Carmen Scioti (Italien) Masterstudent i miljø og udvikling på Københavns Universitet. ”Det er rart at forstå naturen gennem videnskaben, men menneskelige diskussioner er rammen for at omsætte denne viden til handling”.

Eli Tamani Irarica (Amazonas Regnskov), fra Kukama-Kukamiria-folket i Peru. Skolelærer og audiovisuel producent om problemerne blandt samfundene hos sit folk. Koordinator for TSUMI, del af det nationale netværk af chaski-mikrobiografer.

Jhonathan Curi Doñez (Amazonas Regnskov), født og opvokset i Amazonas, ”som er ren magi og skønhed, som gør mig varm om hjertet og får mig til at udtrykke mig kunstnerisk”. Billedkunstner, håndværker og fisker i et naturligt mix.

Maria Tauber Wiese (Danmark), forelsket i den verden vi lever i, og forkæmper af at vende tilbage til det naturlige liv, bosiddende i Amazonas regnskov og Danmark. Kunstudlært af livet og grundlægger af RUNAPA KAWSANA ALLPAN.

Melissa Orihuela (Peru), “Den anden dag så jeg en kamæleon, jeg fandt alt, hvad jeg ville se”. Freelance kunstner, grundlægger af @ miss.combi.

Rolin Coquinche Coquinche, (Amazonas Regnskov), fra Kichwa folket i Peru. Fra det interkulturelle uddannelsesprogram formabiap, skoledirektør blandt sit folk, billedkunstner og forkæmper for retfærdighed og sundhed.

Tanya Uhnger Wünsche (Danmark), Need for Nature. Med sin uddannelses og projekt portofølge, som spænder fra naturvejleder til Nature Connectedness research fellow, formidles betydningen af naturen for børn og voksne.


:) VEL MØDT!

Kunstner, formidler og grundllægger af kunst og uddannelsesprojektet fra Amazonas Regnskov RUNAPA KAWSANA ALLPAN - Verden Vi Lever I

Want more events?

Sign up here to get a curated event selection right into your mailbox