”Al magt til sovjetterne!” lød kampråbet i 1917, da den russiske revolution kulminerede med bolsjevikkernes magtovertagelse. Revolutionen var både et barn af særlige russiske forhold og et resultat af verdenskrigen. Revolutionen påvirkede afslutningen af krigen, mens den efterfølgende opbygning af Sovjetunionen og en international kommunistisk bevægelse kom til at influere verdenshistorien. 100 år efter ser vi tilbage på, hvad revolutionen betød for samfundsudviklingen i Rusland, opbygningen af det sovjetiske menneske – Homo Sovjeticus – og den russiske litteratur, kultur og kunst. Samtidig kaster vi et blik på, hvordan revolutionen var med til at forme nogle af de danske skæbner, som tilsluttede sig de kommunistiske ideer.

I anledning af 100-året for Den Russiske Revolution, inviterer Litteraturhuset til 4 arrangementer i Nybrogade i løbet af november. I det tredje arrangement ser vi nærmere på russisk avantgardekunst.

Troels Andersen: To kunstnere gennem tre revolutioner

”Den russiske futurisme,” skrev Trotskij, ”opfangede rytmer af bevægelse, handling, angreb og ødelæggelse som længe blot havde været vage.” Kazimir Malevitj og Vladimir Tatlin repræsenterede to principielt forskellige holdninger i den russiske avantgardekunst før, under og efter revolutionen. Begge blev imidlertid marginaliseret og døde i glemsel, men regnes i dag for centrale skikkelser i det 20. århundredes kunst. Troels Andersen, kunsthistoriker og –kritiker og tidligere leder af Museum Jorn, diskuterer de to kunstnere og futurismens skæbne i lyset af de russiske revolutioner.