Attitude Keeps You Alive

Apr 22 2017 10:00 - 15:30

Auditorium 1, Rigshospitalet, Juliane Maries Vej, 2100 København


SKYND DIG AT KØBE BILLET - SALGET LUKKER 17. APRIL

Hyperbar blænder op for et spændende arrangement i dykkersikkerhedens tegn. Hvad ved DU om sikker dykning? Sikkert en masse, men kom og bliv endnu klogere, del dine erfaringer og mød dykkerkollegaer og -venner fra hele landet. Værs'go dyk ned i programmet her...

10.00 Sikkerhedstjek – er kaffedepoterne fyldt?

10.30 Giant stride & velkommen til Attitude Keeps You Alive v. Thomas Ryge, styregruppemedlem, Hyperbar

10.45 God form? v. Henrik Rottensten, overlæge, Rigshospitalet

Hvilken rolle spiller fysisk god form for dykkersikkerheden? Mød lægen, der ved noget om det og hør hvad medicinen siger.

11.15 Pulsen op! v. Michael Sifakis Bering, styregruppemedlem, Hyperbar

Hyperbar har taget pulsen på en række danske dykkere. Hør hvordan de scorede i kondi-tests og få læring med hjem – måske trækker du i træningstøjet efter dette hæsblæsende oplæg om dykning og kondition.

12.00 Overfaldeinterval: Frokost – velbekomme!

12.30 Så gik det galt! v. Johnny Frederiksen, formand, Hyperbar

Kunne ulykken være undgået? Hyperbar har samlet information fra trykkammeret og set på data indsamlet af Dansk Sportsdykkerforbund. Er der en rød tråd? Og hvordan kan vi dele erfaringer? Det har Hyperbar et bud på!

12.45 Er det farligt at dykke? v. Julie Vinkel Clausen, læge ved Hoved-Orto-Centeret, Rigshospitalet og læge ved forsvaret, dykkermedicinsk kursus ved Søværnets Dykkerskole samt læge ved forsvarets redningshelikopter.

Mød Julie, som bl.a. er forsker ved Trykkammeret på Rigshospitalet. Hør om årsager til drukning og få en god intro til ”Danish Diving fatalities 1999-2012”. Er det overhovedet farligt at dykke?

13.20 Er det sikkert at dykke vrag? v. Jesper Kjøller, DYK chefredaktør samt GUE-/SSI-instruktør

Dansk dykning er mere eller mindre lig med vragdykning, men dykning på vrag rummer en række unikke risici, der ofte overses i undervisningen og planlægningen. Med udgangspunkt i egne erfaringer giver Jesper Kjøller gode råd om, hvordan din tilgang til vragdykning kan forbedre sikkerheden betydeligt.

13.50 Overflade & kaffe-tid

14.05 Quiz-time: test din viden om dykkersikkerhed og VIND fede præmier!

1. præmien er sponsoreret af ScubaGear

2. + 3. præmierne er sponseret af Kingfish Dive & Travel

14.20 Paneldebat om sikker dykning

Mød organisationerne; dem der ved noget om dykkersikkerhed! Hyperbar byder velkommen til Kjell Hakon-Evensen, PADI og Flemming Holm, DSF. Og så er vi også selv smuttet med i panelet, repræsenteret af Michael Sifakis Bering.

Hvad er god dykkersikkerhed? Er vi enige? Skal vi være enige? Hvad gør organisationerne? Hvorfor, hvordan? Og hvad mener DU? Og er der hold i, at ”Attitude keeps you alive”?

Vær med til dagens spændende debat om dykkesikkerhed! Debatten styres af Jesper Kjøller, DYK chefredaktør samt GUE-/SSI-instruktør, som har mange års erfaring i dykkerbranchen.

16.00 5-punkts-opstigning & på gensyn



Sådan finder du vej

Hvis du kommer af hovedindgangen så skal du gå til højre ned til opgang 3 så til venstre ned til opgang 2 og så til venstre ned af en gang.

Kommer du ind af opgang 2 så gå du bare ligeud.

Der vil være skilte med ” HYPERBAR ” på.

Der er fri parkering i de nævnte tidsrum på Rigshospitalet, MEN tjek skiltning.



Seminaret er sponseret af DYK.dk - The Scandinavian Dive Site, Søsportens Sikkerhedsråd, Dansk Sportsdykkerforbund, King Fish- Dive & Travel, ScubaGear.

Ved spørgsmål kontakt os gerne på hyperbar@outlook.dk

Billet

Not Available