Dansk popmusiks enfant terrible? Bissen, aka Thorbjørn Radisch (sangskriver i Spillemændene), er på samme tid vred, bitter og øm i hans seneste musiske univers, der henter inspiration i den psykedeliske rock kombineret med en mørk men catchy 80’er-agtig postpunk feel. Bisse har været særdeles produktiv med hans nyeste projekt, og har allerede smidt 2 albummer på gaden i 2015. De to albummer har modtaget stor ros og opbakning blandt musikkritikere og i -miljøet, alt imens der arbejdes videre på et tredje album. Det er imponerende, hvor produktiv Bisse har været i 2015, og vi ser i Beboerhuset frem til, at se og høre mere fra den danske musikscenes Bisse. Om musikken skriver Ralf Christiensen i Information bl.a:

"Bisse synger fra dybt under civilisationen, dernede hvor humanister og andet godtfolk står i kø til flaskeautomaten for at få pant tilbage for deres tømte meninger. Dernede hvor svinehundene står bundet uden for Folketinget og skræmmer ordentligere politikere væk. Men han synger også fra et betydningsfuldt sted, der viser sig efter kønnene og menneskekroppene, som vi kender dem; fra den højteknologiske, men stadig også fysiske mærkelighed, som vi ryster vores atomer i." Bisse træder "frem som en idiosynkratisk snestorm på dansk popmusiks skærme. En joker og en hudfletter, en sjæleudkrænger og en normflækker."

Aftenen byder desuden på koncert med Lars Bech Pilgaard, der med sit fabulerende guitarspil står som en dansk åndsfælle til Joe Morris. En søgende guitarist, der lader sit spil farve af alt fra krautrock og ørkenblues til obskure filmsoundtracks.

Lars Bech Pilgaard er aktiv i flere kunstneriske konstellationer, heriblandt SAV, Klimaforandringer og Svin. I sit musikalske virke udforsker han bla. forskellige typer af etniske skalaer og henter således inspiration fra både Afrika og indisk raga. Grundformen i al hans musik er både foranderlig og rastløs. Han ser en unik mulighed på den danske freejazz-scene, for at arbejde uden en kommerciel dagsorden, da dens idealisme skaber et mulighedsrum for at skabe en art universel kommunikation, der skaber voldsomt intense oplevelser. En sjælden mulighed i vores kapitalistiske samfund.

”Den kompromisløshed og mystik er det ikke mange andre former for musik, der indeholder. Det er desuden rart at opleve, at free-jazzen de senere år har inspireret mange musikere fra andre stilretninger til at arbejde mere spontant og uden rammer og skabe nye originale udtryk.” Lars Bech Pilgaard i Passive Aggressive.