CSFF '20 - Environmental Shorts

Oct 08 2020 19:00 - 20:30

Environmental Shorts 
Kayakbar torsdag d. 8. Oktober kl. 19:00
Med COVID-19’s altoverskyggende tilstedeværelse, er nogle af de andre kriser, som vi står overfor, kommet i baggrunden - muligvis med god grund - men vi synes det er vigtigt, at vi ikke helt mister syn for nogle af de andre udfordringer - især klimakrisen. Alle filmene bruger forskellige tilgange til at kaste lys på emnet - musikvideo, animation, dokumentar og mere kunstneriske tilgange - men fælles for dem alle er, at de har noget på hjertet, som de gerne vil dele med resten af verden. 

Among Sirens

Aneeta Mitha & Julie Ludwig  /  3 min. / USA / 2020
I ruinerne fra orkanen Michael hører vi stemmerne af klimabenægtere, der endnu ikke er overbevist om at klimaforandringerne findes. Mitha og Ludwig sammenstiller billede og lyd, som et blændende argument for at vi kan og skal gøre noget ved de menneskeskabte klimaforandringer.

The Beekeeper
William McGregor  / 15 min. / Storbritannien / 2020
Katie Hayward er biavler men står overfor at miste hendes gård, da en japansk virksomhed ønsker at bygge et atomkraftværk i hendes baghave.

Rewild
Nicholas Chin & Ernest Zacharevic / 4 min. / Indonesien / 2019
Ved brug af spol tilbage symbolet, forsøger Chin og Zacharevic at spole tiden tilbage og forhindre de skovrydninger der sker i Sumatra, Indonesien. 

Forest Warrior (Xondaro Ka'aguy Reguá)
ANGRY duo / 3 min. / Brasilien / 2020
I denne musikvideo møder vi forskellige futuristiske indfødte, der kommer for at bevare deres land og beskytte klimaet. Sangen er lavet og rappet af Kunumi Mc, der selv er indfødt i Brasilien, og kendt for at kæmpe for sit folks rettigheder og land. 

The Flow Effect

Lachlan Henry / 11 min. / Australien / 2019
I denne dokumentar møder vi Olivia Rose, der er fridykker, hun tager os med under vandet hvor vi får et indblik i hendes verden, samt hvorfor det er så vigtigt at vi passer på havmiljøet. Film har ingen løftede pegefingre, men gennem sine fantastiske billeder, forstår vi hvorfor vi skal værne om verdenshavene.

Out of Plastic

Line Hadsbjerg / 19 min. / Spanien / 2019
I Hadsbjergs film møder vi forskellige organisationer og aktivister, der alle kæmper for at skabe bedre havmiljø, og få plastik ud af vores verdenshave. Filmen tager især udgangspunkt i Middelhavet og De Baleariske Øer, hvor de har oplevet store forandringer i havmiljøet på grund af plastic. 

Diminuendo

Henrike Lendowski / 3 min. / USA / 2020
I denne smukke animationsfilm ser vi konsekvenserne af plastik i verdenshavene, hvor vi oplever plastikkens indflydelse på havdyrene.

Copenhagen Short Film Festival Find mere information om festivalen og se hele programmet på vores hjemmeside www.csff.dk