Dobbeltkoncert: Oilly Wallace/Johannes Wamberg samt Eliel Lazo Trio

Jemtelandsgade 3, 2300 København
Oct 02 2021 19:30 - 22:00
Super organiser
Tickets DKK 50.00 - DKK 100.00
Tickets DKK 50.00 - DKK 100.00

Dobbeltkoncert, først med jazz inspireret af USA i 50/60´erne – og derefter en time med afro-cubanske rytmer.

Vi lægger for med Wallace og Wamberg, en ung duo inspireret af musikken i 50-60´ernes USA. Oilly Wallace spiller saxofon så sprudlende og alsidigt, at man næsten ikke kan tro lyden kommer fra en 24-årig dansk musiker – og ikke en dreven amerikansk superstjerne. Johannes Wambergs guitar byder sig til med lokkende varme rytmer og elegante soloer i et naturligt samspil.

Anden del af koncerten byder på Eliel Lazo Trio, der med sin cubanske baggrund er en fornem ambassadør for jazz og cubansk musik og anerkendt som én af de største percussionister i verden. Han kommer med et makkerpar, der spiller jazz, afro-cubansk og fusion, så det bliver svært at sidde stille. Med på guitar og vokal er Zacharias William og Kjeld Lauritzen på hammondorgel.

Ideen med dobbeltkoncerterne er at lave én koncert til én koncerts pris – i to sæt med to bands. Hvert sæt er af ca. en times varighed. 

Foreningen Amagerbro Jazz

Amagerbro Jazz er en forening skabt af lokale entusiaster med fokus på jazz af høj standard i en uformel ramme i det lokale kulturhus, Kvarterhuset. Kom tæt på musikken i den hyggelige koncertsal og nyd den gode stemning - uanset om du blot er nysgerrig på jazzen eller garvet entusiast.

Hvordan finder jeg Amagerbro Jazz?

Ta´ en bus eller Metroen, kun få minutter fra den smukkeste koncertsal i byen. Kvarterhuset ligger midt i Holmbladsgade. Post- og Taxi-adressen er: Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S. Fra Metroen, station Amagerbro, er der blot to minutters gang. Buslinjerne 250S og 5C holder også ved Amagerbro Metro station.

Billepris og medlemskab:

Entré: 100 kr.

Medlemmer: 75 kr.

Studerende: 50 kr.

Du kan blive medlem af Amagerbro Jazz. Et medlemskab koster 100 kr. om året og kan købes i forbindelse med koncerten. Medlemskab giver 25% rabat på billetter.

Covid-19

Vi følger naturligvis de til en hver tid gældende retningslinjer for Covid-19, så alle kan få en god og tryg koncertoplevelse i Kvarterhuset.

Attendees

Want more events?

Sign up here to get a curated event selection right into your mailbox