Får bakterierne det sidste ord?

May 17 2018 19:00 - 21:00

Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København


Opdagelsen af bakterierne i 1800-tallet ændrede videnskaben for altid, og mikroorganismerne blev bragt frem i lyset som menneskets usynlige fjende. Den seneste bakterieforskning er dog ved at ændre på vores syn på bakterierne. Forskningen tyder på, at de billioner af bakterier, der bor i vores kroppe, har en stor betydning for vores sundhed. Måske er bakterierne ikke kun menneskets usynlige fjende?

Kom med til en helt særlig Aftenkonsultation, hvor mikrobiolog og rektor for Københavns universitet Henrik Wegener gør status over den frembrusende forskning. Henrik Wegener vil udfolde bakteriernes nyere historie gennem eksempler fra sin egen bredtfavnende karriere, både nationalt og internationalt.

Efterfølgende vil lektor og kropshistoriker Adam Bencard kaste sig over de filosofiske konsekvenser af det nye syn på forholdet mellem bakterier og kroppen; hvad betyder bakterieforskningen for vores forståelse af at være menneske? Er vi et økosystem? Og hvor går grænsen mellem "os" og omverdenen?

Medvirkende:

Henrik Wegener - Rektor for Københavns Universitet

Adam Bencard - Lektor ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet.

Dørene åbner kl. 18.30. Efter konsultationen udstedes en recept på et glas, og det vil være muligt at tage en spadseretur rundt i museets udstillinger. Begge er inkluderet i billetprisen.

Almindelig

DKK 100.00 + DKK 9.36 fee


Studerende

DKK 75.00 + DKK 8.27 fee


Hypokonder-billet (Adgang til alle tre Aftenkonsultationer)

DKK 200.00 + DKK 13.73 fee


Hypokonder-billet, studerende (Adgang til alle tre Aftenkonsultationer)

DKK 150.00 + DKK 11.54 fee