Filmpremiere: JØRN UTZON – The Man and the Architect

Nov 29 2018 19:04 - 21:04

DAC i BLOX /DAC in BLOX, Bryghuspladsen 10, 1473 København K


I næsten to år har instruktør Lene Borch arbejdet på dokumentaren om Jørn Utzon sammen med Anna von Lowzow. Filmen er et rørende og stærkt portræt af Utzon som menneske, far og arkitekt, og man kan ikke undgå at blive dybt fascineret af ham - uanset om man interesserer sig for arkitektur eller ej. Nu kan du for første gang se den i København, når Dansk Arkitektur Center (DAC) afholder dansk premiere på filmen. Samtidig kan du opleve udstillingen ’Jørn Utzon – Horisont’ og møde instruktøren. 

Filmen bygger på interviews med Utzons børn og tidligere ansatte samt på et stort arkivmateriale og helt nye optagelser af Utzons hovedværker. 

Centralt i filmen står den dramatiske historie om Operahuset i Sydney, der vendte fuldstændig op og ned på Utzon-familiens liv – og som gjorde det svært for Utzon at få job i Danmark efterfølgende. En vigtig rolle spiller Utzons hustru, Lis, som han delte sit livs med- og modgang med gennem 70 år.

Filmen er i dens endelige form kun blevet vist i Sydney, så det er en stor fornøjelse for DAC at invitere dig til premieren i København. 

Program:

  • 17.00-18.30: Mulighed for at opleve udstillingen Jørn Utzon – Horisont på DAC
  • 18.30-20.00: Filmvisning af JØRN UTZON – The Man and the Architect
  • 20.00-20.30: Interview og spørgsmål til instruktør Lene Borch

OBS! Dette er den engelske version af filmen, som har engelsk speak og vises med engelske undertekster. 

Filmen er støttet af:

Realdania

Dreyers Fond

Spar Nord Fonden

Ristrup Fondet

Arne v. Schleschs Fond

Beckett-Fonden

Augustinus Fonden

Knud Højgaards Fond

Det Obelske Familiefond

Entre billet: Filmvisning

Not Available