Forfatterskolens Sommercamp

Jul 29 2018 16:00 - Aug 04 2018 10:00

Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup


Forfatterskolens sommercamp er for dig, der elsker at skrive. Du kan lide at lege med sproget og fortælle gode historier. Du er nysgerrig og har lyst til at udforske dine litterære evner, og du har lyst til at møde andre unge, der har det på samme måde.

Du skal være mellem 12 og 20 år og bo i Midt- og Vestsjælland. I vil blive opdelt efter alder og undervist af professionelle forfattere fra Forfatterskolen for unge. Se: http://forfatterskolenforunge.wordpress.com
Og I kommer til at hænge ud med forfatterskolens særlige talenthold FGK.

Det foregår på Jyderup Højskole, der ligger smukt ved sø og skov og tæt på stationen. Vi får Lerchehuset for os selv. Her skal vi bo og arbejde, og når vi spiser, går vi over i højskolens spisesal. I fritiden spiller vi rundbold, bader, qvizzer, synger, laver bål og hygger.

Det koster 1000 kr. at deltage inkl. kost, logi og undervisning. Du skal udover tøj og toiletsager medbringe sengetøj og linned, håndklæde, badetøj, skrivegrej, computer og forlængerledning.

Kursuslederen er Anne-Marie Donslund, som er leder af Forfatterskolen for unge og FGK. Hun vil skrive til dig, når du har betalt, så du kan fortælle lidt mere om dig selv.

Hvis du ikke bor i Midt- og Vestsjælland, kan du søge om dispensation hos anmdo@odsherred.dk.

Kulturregion Midt- og Vestsjælland er: Roskilde, Ringsted, Holbæk, Slagelse, Kalundborg, Odsherred, Sorø og Lejre. Det er kulturregionen, der giver tilskud til Forfatterskolen for unge og talentholdet FGK.

Deltagelse

Not Available