Frygiske Fragmenter

Mar 20 2016 20:00 - 21:15
Super organiser
Tickets DKK 70.00 - DKK 140.00
Tickets DKK 70.00 - DKK 140.00

Ars Nova Copenhagen med chefdirigent Paul Hillier synger i Garnisonskirkens perfekte akustik et program bygget op omkring den frygiske påskehymne Pange Lingua. Musik af Josquin Desprez, Poul Ruders, Wofgang Rihm og Hildegard von Bingen.

Verdens mest berømte komponist omkring år 1500 var den fransk-flamske mester Josquin Desprez (ca. 1450-1521), som også tjente ved det franske hof såvel som ved det pavelige kapel i Rom. Ars Nova Copenhagen dirigeret af Paul Hillier synger den store messe "Missa Pange Lingua" baseret på den gregorianske hymne "Pange Lingua". Det er sandsynligvis Josquins sidste messe, der som værk er gennemført enestående. Imellem messens led har Paul Hillier placeret mesterværker af lignende karakter. Enten bruger de den samme toneart, den frygiske kirketoneart, eller man kan høre ekkoer af det samme motiviske materiale.

Danske Poul Ruders(f.1949) Tre Motetter er et hovedværk i nyere vokalmusik. Tyske Wolfgang Rihms(f.1952) Fragmenta Passionis benytter fragmenter fra tidlig polyfoni iklædt moderne, udtryksfulde klæder. Rihm komponerede værket som 16-årig i 1968, men det blev først uropført i 2012. De to herrer flankeres af Hildegard von Bingen, den tidlige musiks mest prominente kvindelige repræsentant. Ars Nova fremfører hendes smukke frygiske hymne O Aeterne Deus.

Med Frygiske Fragmenter viser Ars Nova Copenhagen og Paul Hillier, at der stadig er liv at finde i den tidlige stil, inspireret af det musikalske modstykke til et flamsk Stilleben maleri.

Program:

Josquin Desprez: Missa Pange Lingua

Anon.: Pange Lingua hymnen: alternerende mellem gregoriansk sang og tre flerstemmige udgaver fra Trento håndskrifterne.

Poul Ruders: Preghiera semplice

Wolfgang Rihm: Fragmenta Passionis

Hildegard von Bingen: O aeterne Deus

Se hele koncertprogrammet her

Her et uddrag fra en tidligere Ars Nova koncert. Musik af Johannes Ockeghem, én af Josquins læremestre:

Koncerten udsendes direkte af EBU - European Broadcasting Union.
Want more events?

Sign up here to get a curated event selection right into your mailbox