Frygiske Fragmenter

Mar 14 2016 17:00 - 18:15

Århus Domkirke, Store Torv, 8000 Århus

Ars Nova Copenhagen med chefdirigent Paul Hillier synger i Århus Domkirke et program bygget op omkring den frygiske påskehymne Pange Lingua. Musik af Josquin Desprez, Poul Ruders, Wofgang Rihm og Hildegard von Bingen.

Verdens mest berømte komponist omkring år 1500 var den fransk-flamske mester Josquin Desprez (ca. 1450-1521), som også tjente ved det franske hof såvel som ved det pavelige kapel i Rom. Ars Nova Copenhagen dirigeret af Paul Hillier synger den store messe "Missa Pange Lingua" baseret på den gregorianske hymne "Pange Lingua". Det er sandsynligvis Josquins sidste messe, der som værk er gennemført enestående. Imellem messens led har Paul Hillier placeret mesterværker af lignende karakter. Enten bruger de den samme toneart, den frygiske kirketoneart, eller man kan høre ekkoer af det samme motiviske materiale.

Danske Poul Ruders(f.1949) Tre Motetter er et hovedværk i nyere vokalmusik. Tyske Wolfgang Rihms(f.1952) Fragmenta Passionis benytter fragmenter fra tidlig polyfoni iklædt moderne, udtryksfulde klæder. Rihm komponerede værket som 16-årig i 1968, men det blev først uropført i 2012. De to herrer flankeres af Hildegard von Bingen, den tidlige musiks mest prominente kvindelige repræsentant. Ars Nova fremfører hendes smukke frygiske hymne O Aeterne Deus.

Med Frygiske Fragmenter viser Ars Nova Copenhagen og Paul Hillier, at der stadig er liv at finde i den tidlige stil, inspireret af det musikalske modstykke til et flamsk Stilleben maleri.

Program:

Josquin Desprez: Missa Pange Lingua

Anon.: Pange Lingua hymnen: alternerende mellem gregoriansk sang og tre flerstemmige udgaver fra Trento håndskrifterne.

Poul Ruders: Tre Motetter

Wolfgang Rihm: Fragmenta Passionis

Hildegard von Bingen: O aeterne Deus

General Admission

Not Available