Global Game Jam 2018

Jan 26 2018 12:00 - Jan 28 2018 20:00

Den Fynske Spilfabrik, Stationsvej 69, 5792 Årslev


1 emne. 48 timer. Hundredvis af spil. Tusindvis af spiludviklere verden over. Global Game Jam 2018 (https://globalgamejam.org/) er sat op til at blive akkurat lige så episk som altid - og denne gang kan du deltage i hjertet af Danmark på den Fynske Spilfabrik! Du kan også tilmelde dig eventet på GGJs side - men det er denne billet, der tæller. Dvs. du kun får lov at være med, hvis du kan fremvise denne billet. Der vil være åbent alle 48 timer.

Deltagerkrav: For at være med skal du være fyldt 18. Du kan være med ligegyldigt hvor lidt eller meget erfaring du har med spiludvikling - det vigtigste er, at du har interessen og gåpåmodet.

Transport: Med tog tager det 14-17 minutter fra Odense Banegård til Årslev St. Herfra er der 3-5 minutters gang til Den Fynske Spilfabrik. Hurtig og nem adgang fra motorvej.

Mad: Den Fynske Spilfabrik giver snacks hele weekenden og aftensmad fredag aften. Ellers sørger man selv for mad. Kun 10 minutters gang fra lokalerne ligger Rema1000, og i Polymerens kantine er der adgang til køkken med køleskab, mikrobølgeovn, ovn, opvaskemaskine og service. Hertil har byen 2 pizzariaer.

Overnatning: Det er muligt at overnatte. Man skal dog selv medbringe liggeunderlag og sovepose. Det er selvfølgelig også tilliadt at sove hjemme, og så komme tilbage dagen efter både fredag-lørdag og lørdag-søndag.

Udstyr: Man medbringer selv det udstyr, som man skal bruge i spiludviklingen. Dvs. forventer man at programmere et spil, så er det computer og software man selv sørger for. Er det et brætspil, så er det papir, karton, sakse og hvad man ellers kan forestille sig at ville bruge. Den Fynske Spilfabrik sørger selvfølgelig for, at der er stillet borde, stole og stikdåser op. Der er også fri adgang til print i A4.

Spørgsmål og kontakt: Har du spørgsmål af nogen som helst art, skriv da til fleur@denfynskespilfabrik.dk eller skriv på vores facebookside: https://www.facebook.com/denfynskespilfabrik/

GGJ18 på DFS

DKK 100.00 + DKK 9.36 fee