Grarup Allstars

Feb 02 2018 18:00 - 23:45

Ollerup Forsamlingshus, Svendborgvej 110, 5762 Vester Skerninge


Grarup Allstars d. 2. Februar 2018

Seneste anmeldelse


"Grarup Allstars gav i lørdags sit publikum en berusende og uforglemmelig koncertoplevelse, da det stjernespækkede hold leverede en præstation i verdensklasse. En formidabel behersket og helt igennem overlegen formidling af både nye og gamle blues og soul numre. Koncerten blev fremført med stor seriøsitet og humor og efterlod publikum rørt og stakåndet. En overvældende musikalsk oplevelse udover det sædvanlige. Helhedsoplevelsen springer skalaen. I særdeleshed en fuldkommen enestående koncertoplevelse."

Bluesnews.dk:

Forvent blues og soul i absolut topklasse!

Uffe Steen - guitar (Shades of blue) Vinder af DMA 2017 årets livepris, Ben Webster prisen 2015

Rasmus Stenholm - orgel (Ken Lendig, Jesper Thilo)

Niels Mathiasen - saxofon (Gnags)

Niels Nello Mogensen - bas, kor (Johnny Madsen)

Esben Bach - trommer (Kenn Lending)

Margrete Grarup - vokal (Uddannet sanger og sanglærer på Nordjysk Musikkonservatorium)


Anmeldelse Blå Festival Aalborg 18-08-17

Det var, som om Grarup Allstars spillede solen frem. Det var simpelthen fra starten en fornøjelse at høre dette band, som må være en stærk kandidat til titlen som Danmarks mest velspillende orkester og det var da også en ualmindeligt overbevisende performance, de lagde for dagen. De lignede et band, der hyggede sig med at spille sammen, og den slags stemning smitter af på publikum.

Margrete Grarup var på hjemmebane i Aalborg, og hun optrådte med bare fødder og stor stemmemæssig autoritet. Hun var simpelthen sublim i sin kontrol, sine fraseringer og sin indføling – hun må være Danmarks bedste bluessangerinde lige nu.

Et af koncertens højdepunkter blev George Gershwin & DuBose Heywoods standard ”Summertime”, som Margrete Grarup sang så fænomenalt smukt, at Bluesnews.dk’s udsendte ikke var den eneste, der fik en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Flot, flot!

Grarup Allstars har ikke sit navn uden grund. Det er seks fænomenalt dygtige musikere, og de spiller og synger ganske enkelt forrygende, med stor sikkerhed, opfindsomhed, charme og stærkt smittende spilleglæde.

Koncert

DKK 170.00 + DKK 12.42 fee


Koncert og mad (kød)

DKK 270.00 + DKK 16.79 fee


Koncert og mad (vegetar)

DKK 270.00 + DKK 16.79 fee