Haveselskabets Cph Garden

Jun 21 2017 14:00 - Jun 25 2017 18:00

Etiketpladsen, Valbyparken, 2500 Valby, København



Find os online, på Facebook og Instagram


Haveselskabets Cph Garden - fem dage fyldt med haveglæde. Den 21.-25. juni 2017 inviterer Haveselskabet til et haveshow med otte showhaver, 12 udstillingshaver, et omfattende show-og eventprogram og 200 udstillere. Cph Garden handler om livet i og omkring haven, og bliver et univers for alle typer af havemennesker.

Haveselskabet går den engelske søsterorganisation i bedene og arrangerer en stor haveudstilling, der foregår i Valbyparken i København. Det Kongelige Engelske Haveselskab - Royal Horticultural Society (RHS) har de sidste mange år arrangeret store flowershows, fx Chelsea Flowershow og Hampton Court Palace Flowershow. Nu er tiden inde til et stort gardenshow på dansk jord.

Event- og showprogram

Til Cph Garden kan du på showscenen bl.a. opleve Hella Joof, der er vært på programmet "Hellas have", hvor hun fortæller om hendes rejse ind i haveglæden. Hella er på scenen lørdag to gange.

Dorthe Kvist, der er vært på haveprogrammet "En have i gave", er på scenen fredag to gange, hvor hun fortæller om sine mange besøg i smukke haver.

Den kendte have- og blomstermand Claus Dalby gæster to gange om søndagen Cph Garden.

Lørdag kan du opleve et anderledes modeshow, hvor elever fra Fashion Design Akademiet giver deres bud på begrebet "havetøj". Ligesom med et hvert andet modeshow afsluttes dette modeshow med en show-indgang med "garden couture".

Annette Heick, der selv er passioneret havemenneske, vil være vært alle fem dage, hvor hun vil guide gæsterne igennem de mange og kreative haveoplevelser.

12 arbejdende værksteder

På pladsen i Valbyparken er der 12 forskellige områder med hvert deres tema. Under hele Cph Garden er det et arbejdende værksted. Temaerne er bl.a. "drik haven", "spis haven", "prydhaven", "kreahaven", "minihaven", "blomsterhaven", "dyrk haven", "anlæg haven", "jord i haven", "dyr i haven", "nørd i haven" samt "passion i haven". I hvert område er der aktiviteter relateret til området.

Læs mere på Haveselskabets hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om de mange andre oplevelser, der er at finde under Cph Garden. I de fem dage kan du fx stille haverelaterede spørgsmål til Haveselskabets rådgivning, Louise Møller, Anja Barfod og Rie Birk Lauridsen.

Tidspunkter er af hensyn til de mange aktiviteter på hele pladsen endnu ikke endeligt fastlagt. Det endelige program vil være klar medio maj.


Haveselskabet har eksisteret siden 1830 - og vil gerne dele over 180 års haveerfaring med alle medlemmer. Vi er en landsdækkende almennyttig forening, der deler og dyrker haveglæden. Bliv medlem af Haveselskabet, og modtag magasinet HAVEN 10 gange om året. Magasinet kan ikke købes i løssalg.

Vores mission er at varetage haveejernes interesser og bringe rådgivning, viden samt inspiration inden for have og udendørsområder. Få gratis rådgivning af Haveselskabets egne professionelle eksperter, deltag i mange spændende aktiviteter landet over og meget mere.

Hvordan bliver jeg medlem af Haveselskabet?
Læs med her, hvordan du bliver medlem. Du kan vælge et medlemskab på 6 mdr. til 325 kr. eller på 12 måneder til 595 kr.


Praktiske oplysninger:
Vi oplyser om, at der ved bestilling af billetterne bliver pålagt et administrationsgebyr på 16 kr./pr. billet.

Ved bestilling af medlemsbilletter skal medlemsnummeret til Haveselskabet oplyses. Medlemsnumrene bliver tjekket løbende, og transaktionen trækkes tilbage, såfremt medlemsnummeret ikke er gyldigt.

OBS: Som medlem af Haveselskabet kan der maks købes 4 medlemsbilletter pr. dag, hvor der ved bestillingen af billetterne, skal indtastes medlemsnummer for hver billet. Skriv her dit medlemsnummer i hvert felt.

Børnebilletten gælder til børn under 15 år. Ved bestilling skal du skrive årstal for barnet. Årstallet tjekkes løbende. Er årstallet ikke korrekt, trækkes transaktionen tilbage.


Bliver du medlem af Haveselskabet, inden du bestiller og køber dine billetter, kan du få billetterne til medlemspriser og få adgang til medlemsteltet på pladsen (billetterne rettet mod medlemmerne). Du kan altid kontakte vores medlemsservice på tlf. 45936000 eller medlem@haveselskabet.dk.

Der er forskellige billettyper både til medlemmer af Haveselskabet og ikke-medlemmer. Når du trykker "Find billetter", kan du, ved at holde musen over det lille 'i', se en beskrivelse af hver billet.

Åbningstider til Cph Garden

Onsdag: kl. 14-20 (kun for inviterede og medlemmer af Haveselskabet)

Torsdag: kl. 10-18

Fredag: kl. 10-20 (med båltale kl. 21 af Signe Wenneberg)

Lørdag: kl. 10-18

Søndag: kl. 10-18 (fra kl. 16-18/plantesalg)


Transport og parkeringsforhold ved Valbyparken:
Indgang via Gammel Køge Landevej til Parkstien
Offentlig transport:

  • S-tog linje A til Åmarken Station
  • Buslinje 8A og 132 - stå af ved kollegiet eller Åmarken Station

P-pladser bag Åmarken Station.

Indgang via Ellebjergvej
Offentlig transport:

  • S-tog linje A, E eller F til Ny Ellebjerg Station - tag stien mod Ellebjergvej, gå mod Valbyparken, og fortsæt ad gangstien gennem Valby Idrætspark
  • Buslinje 8A og 10 - stå af ved Valby Hallen

P-pladser ved Valby Hallen.

Indgang via Hammelstrupvej
Offentligt transport:

  • Buslinje 3A og 10


Vel mødt til fem fantastiske og inspirerende dage til Cph Garden 2017.

Medlem: VIP-billet til åbningsdag 21/6 inkl. bobler og goodiebag

DKK 150.00 + DKK 16.00 fee


Medlem: Torsdag 22/6 inkl. goodiebag

DKK 125.00 + DKK 16.00 fee


Medlem: Fredag 23/6 inkl. goodiebag

DKK 125.00 + DKK 16.00 fee


Medlem: Lørdag 24/6 inkl. goodiebag

DKK 125.00 + DKK 16.00 fee


Medlem: Søndag 25/6 inkl. goodiebag

DKK 125.00 + DKK 16.00 fee


Ikke-medlem: Torsdag 22/6 inkl. goodiebag

DKK 250.00 + DKK 16.00 fee


Ikke-medlem: Fredag 23/6 inkl. goodiebag

DKK 250.00 + DKK 16.00 fee


Ikke-medlem: Lørdag 24/6 inkl. goodiebag

DKK 250.00 + DKK 16.00 fee


Ikke-medlem: Søndag 25/6 inkl. goodiebag

DKK 250.00 + DKK 16.00 fee


Plantesalgsbillet

DKK 100.00 + DKK 16.00 fee


Børnebillet under 15 år torsdag 22/6

DKK 75.00 + DKK 16.00 fee


Børnebillet under 15 år fredag 23/6

DKK 75.00 + DKK 16.00 fee


Børnebillet under 15 år lørdag 24/6

DKK 75.00 + DKK 16.00 fee


Børnebillet under 15 år søndag 25/6

DKK 75.00 + DKK 16.00 fee