Historieklubben Amager 1: Sædelighedsfejden

Oct 26 2020 19:00 - 21:00

Sædelighedsfejden 

En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i dag og slet ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. 

Kom og hør med når Cecilie Bønnelycke løfter i dynerne og fortæller om Det Moderne Gennembruds debat om køn, lyst og moral. 

Cecilie Bønnelycke er inspektør på Langelands Museum – og skrev i 2019 bogen “Sædelighedsfejden” 
 
(Dette arrangement skulle oprindeligt være afholdt d. 16/3- 2020 – men blev aflyst pga. Corona.)  

Regler for brug af mundbind.
Til arrangementet skal du medbringe mundbind. Dette er påkrævet når du bevæger dig i Kvarterhusets caféområde og bar samt når der serveres forplejning.