Årets anden Gin & Tonic Day er lige om hjørnet - denne gang er der tale om ‘International Gin and Tonic Day’. Ifølge Wikipedia har man fast fejret Gin & Tonic den 19. oktober siden 2010, og hos En Verden af Gin holder vi os bestemt ikke tilbage, når der endelig er en god undskyldning for at drikke gin på en mandag.
Derfor har En Verden af Gin og ginimportør og -distributør 1975 by Simon aktiveret tre af Københavns bedste barer til en omgang Gin & Tonics - eller rettere tre omgange Gin & Tonics.
Aftenens program ser ud som følgende:
- Honey Ryder Cocktail Lounge - Gin & Tonics med tyske Ferdinand’s Saar Dry Gin
- Ruby - Gin & Tonics med australske Four Pillars Gin
- Strøm - Gin & Tonics med svenske Hernö Gin
Vi starter aftenen kl. 18.30 hos Honey Ryder Cocktail Lounge i First Hotel TwentySeven med Gin & Tonics og et historisk oprids af drinkens udvikling fra opdagelsen af den kinin-holdige kinabark i 1600-tallet til dens nylige renæssance omkring 2008.
Efter vores ophold hos Honey Ryder Cocktail Lounge, bevæger vi os til fod mod Ruby, og senere til Strøm - lad os bare kalde det en miniudgave af Copenhagen Gin Walk.
Adressen er Honey Ryder Cocktail Lounge, First Hotel Twentyseven, Løngangstræde 27, 1468 København. Prisen er 260 kroner per deltager (plus Billettogebyr).
International Gin and Tonic Day
Other events from the organiser
Other events from this category
Recommended Events
Want more events?
Sign up here to get a curated event selection right into your mailbox