Jacob Venndt & Pojken Flensborg møder Rasmus Bregnhøi

Jul 11 2018 10:00 - 10:45

Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København


Flensborg/Venndt-Duo er en moderne jazz-konstellation, der spiller egen musik med særlig vægt på den billedskabende og fantasifulde komposition.

Flensborg/Venndt’s musik kan normalt nærmest betegnes som en slags "improviseret programmusik", hvor indholdet kan tage udgangspunkt i en frostklar dag i Vejle, en mobiltelefon, æblekage med flødeskum eller noget helt andet. Deres lyriske, muntre og til tider spraglede lydunivers skabes af en mængde forskellige instrumenter, bl.a. klaver, kontrabas, mundharpe, kalimba, blokfløjte, klokkespil, sav, cajon og meget mere...

Ved denne krudtuglekoncert møder de den prisbelønnede tegner og far til ”Ib”-bøgerne Rasmus Bregnhøi. Rasmus har skabt et utal af børnebøger og modtog Gyldendals Børnebogspris i 2017.

Det er en ægte krudtuglekoncert, fordi vi ved ikke hvad der kommer til at ske andet end at det bliver sjovt, spændende, swingende og sanseligt.

Rasmus Bregnhøi: Tegning

Jakob Venndt: Kontrabas, Mundharmonika og meget mere

Pojken Flensborg: Klaver, Melodica og meget mere

børn

Not Available


voksen

Not Available