Københavns Vinfestival 2018

Apr 22 2018 13:00 - 19:00

Brøndsalen, Pileallé 14a, 2000 Frederiksberg


Lys, luft, grønne omgivelser, Mormors Forårskøkken og spændende sommervine i glassene!

Tag familie og venner med til Københavns Vinfestival ved den smukke Frederiksberg Have og bliv introduceret til sommerens vine fra dedikerede vinimportører, der selv henter deres vine hos vinbonden. Der er masser af smagsprøver både på rød, hvid, rosé og bobler, og du har alle chancer, for at følge med i nye vinhuse, vine og nye årgange fra alverdens vinlande.

Du får et katalog og et glas i hånden i det øjeblik, du træder ind i Brøndsalen, der er en af Københavns smukkeste bygninger - lige i smørhullet af Frederiksberg Have ved Frederiksberg Runddel - tæt op ad bus og Metro.

Udover de mange vine tryller kokken Mikkel Henningsen med forårets råvarer under temaet "mormors forårskøkken" der kan tilkøbes under arrangementet for rimelig pris.

Der afholdes konkurrence om sommerens bedste vin i kategorierne rødvin, hvidvin og rosé. Stemmeseddel udleveres ved indgangen og kåringen finder sted kl. 18. Vindere, der har stemt tidligere og ikke selv er tilstede, får efterfølgende tilsendt vinderflaskerne, hvoraf der er 2 fl. i hver kategori.

Alt i alt er der lagt op til en herlig forårssøndag i vinens og madens tegn.

Billet kl.13:00-15:30

DKK 300.00


Billet kl. 16:30-19:00

DKK 300.00