KUNST-VÆRKSTED for dig på 8 – 14 år

Sep 12 2020 09:00 - Nov 28 2020 13:00

DANSK TALENTAKADEMI præsenterer:
KUNST-VÆRKSTED for dig på 8 – 14 år

Børn og unge i alderen 8 – 14 år kan udfolde sig kreativt i værkstederne i Huset for Kunst og Design i efteråret 2020. Alle workshops har professionelle undervisere og man kan tilmelde sig én eller alle 4 lørdage. Du sparer 100 kr. ved tilmelding til alle 4 kunst-værksteder. 


Lørdag d. 12. september kl. 9.00 – 13.00: MALERI-værksted

Fra tegning til maleri. Lær det grundlæggende indenfor komposition, perspektiv og farveteori. Vi arbejder med forskellige tilgange til malerier. Få godt kendskab til forskellige typer maling, og hav det sjovt med andre.
Underviser: Theis Veile
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 4. september kl. 12.00

Lørdag d. 26. september kl. 9.00 – 13.00: SY-værksted
Vi skal brodere (sy i hånden) og sy på maskine, både på papir og stof. Vi skal brodere med forskellige slags tråd og vi skal give den gas på symaskinen og se hvor mange forskellige sting den kan sy. Du behøver ikke at have sy kundskaber i forvejen.
Underviser: Lotte Kjær
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 18. september kl. 12.00

Lørdag 31. oktober kl. 9.00 – 13.00: ÆSKE-værksted
Undrekasser: vi skal klippe og klistre, male, skære og forme, små figurer, møbler, huse, træer, motordele, himstregimser, dippedutter, tingelingser. Hvad du finder på til din egen undrekasse.
Underviser: Cathrine Lervig
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 23. oktober kl. 12.00

Lørdag d. 28. november kl. 9.00 – 13.00: TEGNE-værksted
Lær grundlæggende tegneteknikker som iagttagelse, skitsering, lys og skygge (kontrast). Vi arbejder med forskellige blyant- og papirtyper, og du vil få et godt kendskab til materialerne. For alle der har lyst til at blive bedre til at tegne.
Underviser: Theis Veile
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 20. november kl. 12.00

Du vil møde nye kammerater og have det sjovt samtidigt. Man skal ikke kunne noget på forhånd, men vil komme til at lære en masse kreative teknikker og redskaber på en spændende og anderledes måde! 

Kunst-værksted er for alle – både drenge og piger.



Aldersgruppe:
8 – 14 år

Datoer: 
Lørdag d. 12. september, 26. september, 31. oktober og 28. november kl. 9.00 - 13.00

Sted: 
Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro

Pris: 
200,- kr. pr. deltager inklusive undervisning og materialer pr. kunst-værksted eller 700,- samlet for alle fire kunst-værksteder.

Tilmeldingsfrist:
Sidste frist for tilmelding er fredag 8 dage før.

Praktisk:
Husk madpakke og tøj, der må blive beskidt.

Kontakt:
Lotte Kjær på mail lotte@talentakademi.dk eller mobil 61 75 96 95

Undervisere:
Professionelle designere og billedkunstnere. Desuden vil elever fra Dansk Talentakademis Kunst og Designlinje være assistenter ved store hold.

Aflysning/afbud:
Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldinger 1 uge før arrangementet. I tilfælde af aflysning vil tilmeldte blive kontaktet og få refunderet den fulde indbetaling. 

Særligt vedr. COVID-19: Vi følger de til enhver tid gældende retningslinjer. Bliver vi nødsaget til at aflyse eller udskyde et kunst-værksted, vil alle tilmeldte deltagere blive kontaktet. 

Ved afbud fra tilmeldte vil vi gerne have besked senest 1 uge før arrangementet, hvorefter vi vil refundere den fulde indbetaling. Ved afbud senere end 1 uge før, vil vi gerne have besked hurtigst muligt, men kan ikke refundere indbetalinger af hensyn til indkøb af materialer og honorar til undervisere.

Dansk Talentakademi er en kunstskole med aktiviteter for børn og unge, hvor du kan dyrke og udvikle dit kunstneriske udtryk. Vi giver dig de optimale rammer, så du kan udfolde dit talent, dyrke din nysgerrighed og blive klogere på din egen og andre kunstformer. Dansk Talentakademi udforsker og udfordrer din kreative nerve. Vi giver dig et fællesskab, hvor du kan dyrke din passion og udvikle din faglighed.