Litterær middag med Alice B. Toklas og Gertrude Stein

Feb 01 2018 18:00 - 22:00

Litteraturhuset, Nybrogade 28, 1203 København


Litterær middag med Alice B. Toklas og Gertrude Stein: 4-retters menu, oplæsning og performance

Gertrude Stein er en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige skikkelser i litteraturens og kunstens verden. Hun var en radikal nyskabende forfatter og salonerne i hendes hjem dannede ramme for møder mellem tidens fremmeste kunstnere som Ernest Hemingway, Scott Fitzgerald og Pablo Picasso.

Bag Gertrude Stein stod en anden kvinde nemlig Alice Babette Toklas, der dannede par med Gertrude Stein, fra de mødte hinanden i Paris i 1907 og frem til Gertrude Steins død i 1946. Alice B. Toklas fik stor betydning for Steins kunstneriske udvikling og virke. Endelig var der én, der forstod, hvilket geni Stein var. Alice lyttede til Gertrude, renskrev alle hendes tekster og forestod husholdningen i deres fælles hjem i Paris, hvor de holdt deres berømte lørdagssaloner.

Vi inviterer til en litterær middag i det nye Litteraturhus, hvor vi skal hylde Gertrude Steins livsledsagerske Alice B. Toklas. Alice fik ikke selv skrevet sin selvbiografi, det gjorde Gertrude for hende i 1932, der blev en regulær bestseller (Steins eneste). Men Alice skrev en meget berømt kogebog, som aftenens menu stammer fra.

Ind i mellem retterne vil der være optræden af vokalist Randi Pontoppidan og oplæsninger af medlemmer fra det danske Gertrude Stein Selskab.

Vi slutter af med en musikalsk fortolkning af den nok mest berømte opskrift fra Alices kogebog, nemlig Brion Gysins ’Hashish fudge’. En opskrift, der først blev bortcensureret, men altså hører med til afsnittet med opskrifter fra de to spændende kvinders mange venner.

BILLETINFO: Prisen inkluderer bobler og snacks ved ankomst, en 5-retters middag, inklusiv vin, kaffe og te.

Billet

DKK 750.00 + DKK 37.76 fee