Tickets DKK 80.00

Go with friends

Kongen af wild style – M. Rexen – har i løbet af de seneste år etableret sig som en af Danmarks mest interessante nye artister. Med tre albumudgivelser har han imponeret og udfordret både anmeldere og lyttere, og han har indtaget både Roskilde Festival, Hotel Cecil og Vega med kæmpe succes.

M. Rexen er født i De Forenede Arabiske Emirater, bosiddende i en yurt et ukendt sted i Danmark, rejst Pakistan rundt med Gunga Sain, arbejdet på boreplatforme i Egypten, været institutionaliseret i Danmark. M. Rexen har oplevet kærlighed, storhed, svigt, smålighed, og han rejser både i sit indre og ydre rum som et åbent, nysgerrigt og rummeligt væsen. M. Rexen er et bekendtskab ulig ethvert andet, du har gjort dig indtil nu.

M. Rexen komponerer uden konventionel begrænsning. Hans genre er ubestemmelig, men der er allerede røster fremme om, at han kommer til at revolutionere den skandinaviske scene. Rexens sange skaber møder mellem det eksperimenterende, tribale og kommercielle udtryk. Hans vokal er imponerende, og med hans band – the human shields – leverer han et uforudsigeligt og medrivende show båret af stor musikalitet og kærlighed; kærlighed til musikken, til hinanden og til publikum.

Døre kl. 18.30 // Koncert kl. 19.00

Bemærk: Siddende koncert grundet corona-retningslinjer for koncerter.

●○●○●○●○●○●○●○●○●○

Om Coronavirus

Vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og passer på vores gæster. I kan være trygge ved, at vores arrangementer afvikles sundhedsmæssigt forsvarligt.

Vi henstiller vores gæster til at passe på hinanden, respektere andres grænser og i særdeleshed blive hjemme, hvis du har symptomer på smitte. 1000 tak.