Bevægelse, altså kroppens mere eller mindre kontrollerede udtryk, er et selvfølgeligt parameter for Martin Stauning at benytte i sine værker. Han har selv været danser, han har selv mærket, hvordan det er at styre kroppens udtrykskraft.

Ved denne koncert er det sangerinden Ly Tran, der er kroppen og stemmen. Komponisten skriver selv om værket:
”Gestures” er et iscenesat værk for sanger, hvor lyden og musikken i sig selv danner kulisse for undersøgelsen af repetitive bevægelser og handlinger, som sætter fokus på kroppens klaustrofobi og forskellen mellem en bevægelses ligegyldighed og en gestiks iboende meningsgivende karakter.”

Program

Martin Stauning: Gestures UROPFØRELSE

Community

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største og internationale festival for samtidsmusik, fra den 30. maj til 10. juni 2019 afholdes festivalen for 10. år i træk i København.