"Mennesketolvsten" – en aften med Thomas Kadziola

Jun 13 2018 19:00 - 21:00

Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo


Onsdag d. 13. juni har Museum Lolland-Falster indbudt kunstneren Thomas Kadziola til at fortælle om sin kunst i udstillingen FACE på Stiftsmuseet i Maribo.

Thomas Kadziola, der jo først og fremmest er kendt for sit arbejde med Dodekalitten, har ansigtet som gennemgående tema i sit virke. Han fortæller selv:

”Jeg har, siden jeg som syv-årig besluttede mig for at blive kunstner, afbildet mennesker og i særdeleshed arbejdet med portrættet, ansigtet. For første gang vil jeg denne aften gå bag om mine bevæggrunde til dette, og berette om, hvordan flere tilfældigheder har ført til, at jeg nu arbejder på Dodekalitten. ”

I foredraget vil Thomas Kadziola komme ind på inspirationskilder, både i kunsten og det levede liv, ligesom han også vil runde det rent håndværksmæssige.

Foredraget vil blive ledsaget af dias, videoer og værktøj, og der vil være rig lejlighed for publikum til at stille spørgsmål.

Billetten inkluderer kaffe og kage

Voksne

Not Available


Børn

Not Available