NÅR ARBEJDET BLIVER USIKKERT - EN KONFERENCE OM DET PREKÆRE ARBEJDE – FØR, NU OG I FREMTIDEN

Gennem de seneste årtier er utrygheden vokset på arbejdsmarkederne i Europa. Det sker, når:

• varigheden af beskæftigelsen bliver tidsbegrænset og usikker
• den reelle arbejdsgiver gemmer sig bag vikarbureauer, mobil-apps, underleverandører eller en kunstig status som selvstændig
• sociale rettigheder og beskyttelse falder bort, fordi ansættelsesforholdet er »atypisk«
• lønningerne kommer under pres

Generelt er der tale om måder, hvorpå arbejdsgivere flytter en større del af markedsrisikoen over på arbejdstagerne. Fænomenet har fået navnet det prekære arbejde, og dets årsager og konsekvenser diskuteres for tiden livligt i internationale fora som OECD, ILO og EU, i de nationale fagbevægelser og blandt politikere.

Det prekære arbejde er imidlertid ikke opstået fra den ene dag til den anden. Nogle af de træk, der karakteriserer det, har været almindelige og udbredte tidligere i lønarbejdets historie, om end måske i lidt andre former. Måske kan vi blive klogere på det prekære arbejde i vor egen tid, ved at se nærmere på nutidens udfordringer i lyset af fortidens arbejde?

Med denne konference ønsker Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH) og Arbejdermuseet derfor at diskutere det prekære arbejde i en historisk kontekst, men med blik for fremtiden. De spørgsmål, vi ønsker at stille til diskussion, er bl.a. følgende:

• På hvilken måde adskiller nutidens prekære arbejdsformer sig fra tidligere tiders? Har det noget til fælles med f.eks. tidligere tiders udsvedning, daglejere og løsarbejdere? Og kan arbejderbevægelsens historiske erfaringer bruges i dag?

• Hvordan skal vi vurdere nutidens prekære arbejde i et langsigtet, historisk perspektiv? Er den periode i (dele af) Europas historie, som har været karakteriseret af et stabilt arbejdsmarked og en social kontrakt mellem arbejde og kapital, under afslutning?

• Hvad har den ufaglærte løsarbejder til fælles med en akademisk freelancer? I lyset af hvad vi ved historisk om sociale klassers konstituering og funktion, kan vi så se prekariatet som en sådan? Er prekariatet blot et smart, nyt ord – eller en ny social klasse med et samfundsforandrende potentiale?

• Hvilken rolle har teknologien spillet for udviklingerne i det prekære arbejde? Vil den såkaldt fjerde industrielle revolution med kunstig intelligens og robotteknologi fuldstændig ændre vores syn på arbejde og samfund?

PROGRAM:

10.00 ÅBNING: v. Mads Bruun Pedersen, (Selskabet for Arbejderhistorie, SFAH) og Margit Bech Vilstrup (Arbejdermuseet)

10.15 KEYNOTE 1: Det prekære arbejde før, nu og i fremtiden
Nutidens prekære forhold på arbejdsmarkedet kan minde om den vilkårlighed, der prægede tilværelsen i 1800-tallet før arbejderbevægelsen vandt fodfæste. Gennem udvalgte eksempler og empiriske nedslag både før og nu diskuteres, hvad der adskiller den aktuelle situation fra tidligere, og hvilke veje udviklingen kan tage.
v. Niels Jul Nielsen, ph.d., lektor ved Etnologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Kommentar af Knud Knudsen, dr.phil., lektor emeritus, Aalborg Universitet

11.45 PAUSE

12.00 PARALLELLE SESSIONER (PÅ DANSK):

a) Efter guldalderen?
Var efterkrigstidens ikke-prekære arbejde, med faste jobs, kollektive overenskomster og stadigt stigende lønninger en usædvanlig periode i arbejdets historie? Og er det prekære blot en tilbagevenden til det normale? Oplægget diskuterer arbejdets historie i det 20. århundrede, med udgangspunkt i begreberne fordisme og post-fordisme.
v. Lars K. Christensen, historiker, museumsinspektør, Nationalmuseet

b) Migrantarbejdernes historie
Statsstyret prekarisering: Hvordan skabte migrationsreguleringer prekært arbejde i det 20. århundrede? Gennem eksemplet med filippinske servicearbejdere i Danmark fra 1960erne til 2000erne viser oplægget, hvordan den danske og filippinske stat gjorde migrantarbejde stadig mere prekært gennem det 20. århundrede. Og hvordan migrantarbejdere organiserede sig som svar på prekariseringen (foregår på engelsk).
v. Nina Trige Andersen, historiker og journalist. Kommentator: Dan Hirslund. ph.d, antropolog
[This session will be in English: State managed precarization - how migration regulations created precarious labor in the 20th century. Through the case of Filipina service and domestic workers in Denmark 1960s-2000s, the session will show how the Danish and Philippine state rendered migrant labor increasingly precarious throughout the 20th century - and how migrant workers organized themselves in response to this precarization.]

c) På vej til borgerløn – muligheder og farer
Hvorfor er borgerlønsdebatten siden 2016/17 i Danmark blusset op på ny? Hvorledes kan borgerløn betyde en frigørelse og en videreudvikling af den danske universelle velfærdsstat? Borger- løn kan i fremtiden også ses som en ny form for økonomisk demokrati (ØD). Der ligger både muligheder og farer ved de borgerlønsforsøg, man ser rundt om i verden. Hvorledes kan en gradvis indførelse af borgerløn se ud? Kender arbejderbe- vægelsen og venstre øjen sin besøgelsestid?
v. Erik Christensen, cand. scient.pol., lektor emeritus. Kommentator: Niels Finn Christiansen, dr.phil., historiker

13.15 LET FROKOST

14.00 KEYNOTE 2 IN ENGLISH: The Precariat: Will 2018 be the Tipping Point?
The precariat has been the growing mass class, consisting of numerous people facing a life of unstable labour, without occupational identity, relying on stagnant and increasingly volatile money wages and losing the cultural, social, economic, civil and political rights of citizenship. Even in Denmark, their numbers are multiplying and are increasingly drawn from the young relatively educated part of society. In the 20th century, labor unions grew to defend the proletariat from various forms of social and economic insecurity. But they have not succeeded in reaching out to the precariat. This talk will focus on what the new precariat politics is likely to be about.
By Guy Standing, Professorial Research Associate, SOAS University of London. Comments from Kristian Weise, director CEVEA, plus open debate

15.30 PAUSE

16.00 PARALLELLE SESSIONER

d) Proletariat, akkumulation af ‘overflødig arbejderbefolkning’ eller ‘prekariat’?
Hvad driver prekarisering af arbejdslivet? Diskussionen begyndte for tre årtier siden i regi af ILO – men vi kan med fordel inddrage ældre analyser fra bl.a. Marx og Polanyi: konkurrencen med maskineri og sårbar arbejdskraft; krisecyklerne; en selvregulerende markedsøkonomi i konflikt med det stof, samfundet er gjort af… Nu er vi der igen, med fri bevægelighed af kapital over landegrænser. Hvad indebærer ’globalisering’ og hvilke udfordringer stiller det til arbejderbevægelsen?
v. Irene Odgaard, cand. mag. I samfundsfag og historie, tillidsrepræsentant i Skibsværftsarbejdernes Forbund/3F emeritus. Kommentator: Rune Møller Stahl, ph.d.

e) Hvordan opleves det prekære arbejde f.eks. på havnen, i byggeriet, landevejen, på kulturmarkedet?
v. Henning Overgaard, forbundssekretær, 3F, og Miriam H. Wistreich, kulturarbejder

f) Prekarisering og velfærdskapitalisme.

Hvordan kan vi forstå prekariseringsdynamikker indenfor konteksten af en velfærdsstat? Dette oplæg præsenterer nogle konklusioner fra nyere studier af velfærdsprækarisering.
v. Dan V. Hirslund, ph.d., antropolog

17.15 RECEPTION I FESTSALEN

Konferencen henvender sig især til forskere og studerende inden for historie og samfundsvidenskab, men er desuden åben for fagbevægelsens tillidsfolk og andre, der møder og arbejder med emnet i praksis. Den engelsksprogede keynotetaler, Guy Standing, og efterfølgende kommentarer og debat foregår på engelsk.

Forbundet 3F, Dansk Magisterforening, PROSA, Dansk Artistforbund og Dansk Journalistforbund støtter konferencen.

Pris: 150 kr. pr. person (dækker indgang og let frokost). Medlemmer af Dansk Journalistforbund kan få dækket billetprisen af forbundet efter konferencen er afviklet mod fremsendelse af kopi af billetten samt oplysning af DJ-medlemsnummer og reg. + konto nr. som beløbet skal indsættes på til: sas@journalistforbundet.dk