Når en du holder af bliver ramt. For pårørende til stress-ramte.

06 apr 2021 kl. 19:00

Kom til spændende foredrag i hjertet af København - hos Psykologerne

Vi elsker at dele vores viden med dig som er nysgerrig, har det svært eller har overvejet at søge hjælp. Derfor er du inviteret til en spændende foredragsrække, som starter i efteråret 2020 og som fortsætter i vinteren og foråret 2021. Vi underviser om de psykologiske emner som vi brænder for og arbejder med - så du får det bedste af det bedste. 

Når en du holder af bliver ramt. Et foredrag for pårørende til stress-ramte. 

Ved psykolog og stress-ekspert Eva Borgen Paulsen.

Det kan være svært at sidde på sidelinjen, når en tæt på bliver ramt af stress. Du oplever måske, at du føler dig magtesløs fordi du gerne vil hjælpe men ikke ved hvordan. Denne aften får du viden om hvordan du hjælper dine kæreste/ægtefælle/veninde/kollega bedst muligt, hvis de er blevet ramt af stress. 

Eva Borgen Paulsen har 15 års erfaring med stressbehandling og forebyggelse. Torsdag d. 6. april kl. 19 kan du få mulighed for at høre om hendes bedste strategier til, hvordan man både støtter sin pårørende og samtidig også får passet godt på sig selv.  

På dette kursus får du viden om stress og bliver præsenteret for redskaber til at hjælpe din pårørende. Du vil høre om de typiske symptomer, som følger med, når man er stresset og hvordan det kan påvirke jeres dagligdag. Du vil blive præsenteret for de mest almindelige fælder vi falder i, når vi gerne vil hjælpe. Ligesom der vil selvfølgelig også være fokus på, hvordan du også passer godt på dig selv, så du bevarer energi og overskud. 

Om underviser: 

Eva Borgen Paulsen har i sin 15 år som psykolog arbejdet med stressbehandling på individ- gruppe og organisationsniveau. Eva har 2000 samtaleforløb bag sig og omfattende erfaring med både at hjælpe virksomheder til at forebygge stress og hjælpe enkeltpersoner der er blevet sygemeldt til at komme godt ovenpå igen.  


Det praktiske. 

Vi tager covid-19 situationen alvorligt og har derfor kun et begrænset antal billetter. Du køber din billet her på billetto.

Hvis foredraget forhindres af dig eller os, grundet sygdom eller restriktioner, får du dine penge refunderet. Vi serverer ikke drikkevarer og lignende, men du er velkommen til at medbringe din egen lækkeri fra vores forhave, torvehallerne. 

Adresse: Rømersgade 3, 1 sal (hos Psykologerne).

Tid: kl 19-21 (dørene åbner kl 18:45).

Har du spørgsmål? Find os på facebook: Psykologerne. Her finder du foredraget som begivenhed og kan kontakte os derigennem.


Foredragsrækken Foråret 2021.

10-03-2021: Selvudvikling i dating. Ved psykolog og sexolog Malene Hollmann.

25-03-2021: Efterfødselsreaktioner. Ved psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland.

6-04-2021: Når en du holder af bliver ramt. Ved psykolog og stress-ekspert Eva Borgen Paulsen.

28-04-2021: Hvor blev kærligheden og samhørigheden af? Ved psykolog og parterapeut Line Brøgger Mikkelsen.