Photo by 42 North @ Unsplash

Nashville Night - hyggekoncert med trioen Cheley Tackett, Blue Foley og Stefan Mørk

Sep 28 2019 19:00 - 21:00

Drop Inn, Kompagnistræde 34, 1208 København

Er du klar til en helt unik koncert? Lørdag d. 28/9 kan du opleve selveste Cheley Tackett og Blue Foley fra Nashville spille en traditionel Nashville Writers Round sammen med danske Stefan Mørk.

En Writers Round består typisk af 3-4 sangskrivere, som sidder side om side og skiftes til at spille egne originale sange. Cheley og Blue er i Europa i forbindelse med countrystjernen Ashleys McBryde´s Europa Tourné. Cheley ”varmer op” til Ashley´s shows, og er en af Nashville´s hotteste upcoming stars, og Blue er en af McBryde´s nære venner og fantastiske sangskrivere. Blue og Stefan har skrevet sammen, da Stefan boede i USA og hyppigt lagde vejen forbi Nashville. De tre spiller kun tre koncerter på dansk jord, så det er noget af en sjældenhed du her får muligheden for at være en del af.

Så, hvis du kan lide country, akustisk guitar, sjove historier og smukke melodier med glimrende tekster, fremført i ægte country/folk stemning på Drop Inn, så er det nu du skal købe din billet. Det er også muligt at købe billet i døren, og kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads. Drop Inn er nemlig et meget populært sted i hjertet af København.