POWERSOLO [support: Asfalt & Buler]

Mar 13 2020 21:00 - 23:00

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV

Dannet i 1998 af The Railthin Brothers aka Kim Kix og The Atomic Child som et skramlet garageband, men siden har man aldrig rigtig vidst, hvor man har haft POWERSOLO. I 2004 fik de et decideret mainstream-gennembrud med ”It’s Raceday ...And Your Pussy Is GUT!!!”.

De har turneret ekstensivt i Europa og USA, både som headliners og som support for blandt andre Jon Spencer Blues Explosion, The Hives, New Bomb Turks, og de har endda ageret backing band for Jon Spencer og Matt Verta-Rays supergruppe Heavy Trash.

Bandet kommer lige fra turné i Italien, Holland og i USA hvor den seneste plade netop er udgivet på Phoenix baserede pladeselskab DIRTY WATER USA. Også den meget anmelderroste 7" single ”Transfixing Motherfucker” udgivet på Amerikanske Slovenly Recordings, har givet udslag på Geigertælleren i 2019.

C.A. Coyle of The Inlander (Washington DC) skrev blandt andet;

I've spun — physically and digitally — the A-side's "Backstab" (Transfixing Motherfucker by POWERSOLO) well over 200 times in 2019. Describing its brilliance would cost me too many words, so I'll just say that every time a Quentin Tarantino movie is made without this song soundtracking a fight scene, god kills a kitten. Your move, Q.T.

POWERSOLO udgiver albummet ”Seven Inches From Heaven” (Crunchy Frog) i februar 2020.

POWERSOLO denne aften består af:
Peasoup. Baritone guitar.
Spekz Monkey. Trommer
Kim Kix. Guitar/sang

Asfalt & Buler (support)

Asfalt & Buler spiller flabet og gnistrende knallertrock i sin fineste form.

Trioen er erfaren, sammenspillet og kender hinanden fra tidligere bands som The Barlon Mandroes og Red Sky Wizard, som har delt scene med bands som The Independents (US), SUPERSUCKERS (US) og Honningbarna (NO) og The Dogs (NO)

Der skydes fra hoften og fægtes i blinde - alt skal prøves af! Med det anti-dogme kommer et univers af diversitet, der spænder fra det nedstemte i stonergenren til både garage og rock ‘n’ roll.

Da inspirationen naturligt stammer fra medlemmernes egne pladereoler, er det ofte 70’ernes rockscene og de riffbaserede numre, der er omdrejningspunktet. Er du til Gasolin’, Black Sabbath eller Hellacopters, går du ikke helt galt i byen. Så hop på knallerten og giv din indre bølle en rusketur!

Døre kl. 20

Club Sydhavn paa Syre

Club Sydhavn paa Syre er et nyt initiativ med ét eneste formål: at skaffe noget mere progressivt livemusik til Sydhavnen. Vi vil præsentere Syrerock, Psykobilly, Garagerock og Blues. Ikke så meget pis – bare god musik og en fed fest.   

Alle arrangementer afvikles på, og i samarbejde med, Karens Minde Kulturhus.