NY NORDISK BOSSA NOVA

Med inspiration fra den tidlige Bossa Novas både afdæmpede og komplekse kompositoriske udtryk og puritanske produktionsform, har Cecilie Rowedder og Kim Sagild siden sommeren 2020 arbejdet på og forberedt indspilningen af en række originale titler skrevet af Kim Sagild.

Interessen for og glæden ved, at undersøge det dynamiske felt mellem den latinske musik og tekstkultur, dansen, udendørslivet, temperamentet og det katolske på den ene side, modsat det mere nordisk kølige, måske introverte, disciplinerede, protestantiske, på den anden; og så allervigtigst, fællesnævneren – det melankolske; Det har været driveren i det man måske lidt dristigt kunne kalde ”Ny Nordisk Bossa Nova”.

Engelsk (Kim er halv amerikaner) er det valgte sprog til teksterne, som i overskrift kunne sammenfattes med faith, hope, love and doubt, eller sorrow, joy and more. Udover den kunstneriske motivation, er også forskellen i køn, alder og erfaring, inspiration i defineringen af projektets karakter og profil.

Debut-album ”Bossa Blue” release primo 2022 ifm. Kim Sagilds 70 års fødselsdag 4. feb 2022.

HVEM ER “SAGILD & ROWEDDER”?

Cecilie Rowedder er vokset op i hjem med klaver og jazz. Den primære inspiration er Ella Fitzgerald og Aretha Franklin. Bossa Blue er Cecilie Rowedders albumdebut.
Skrevet om Cecilie Rowedder: “Hun er skøn, sprød stemme, fed klang, sødme og pitch”

Kim Sagild havde for få år siden 50 års jubilæum som musiker. Kim Sagild trådte sine barnesko i Jazzhus Montmartre i de spæde 60ere, hvor stedfar Niels Jørgen Steen introducerede Kim for alverdens stjerner, og hvor Alex Riel fik sin første trommeelev – nemlig Kim. Kim Sagild har siden som guitarist spillet Montmartre i perioden 1973-1985 med det stilskabende Buki Yamaz, Bo Stief, Palle Mikkelborg og mange andre. Især i Buki Yamaz med bl.a. Aske Bentzon, Mikkel Nordsø og Kasper Winding blev kærligheden til bossa-novaen og samba grundlagt og afprøvet i al dens mangfoldighed.
Skrevet om Kim Sagild: “Det ville være ædrueligt idag at påstå at Kim aldrig har været bedre på guitar end stort set nogensinde, og det på en stribe af hans helt kompositioner”