Tickets DKK 70.00 - DKK 90.00

Go with friends

Select Captain har de seneste år være det musikalske alias for sanger, sangskriver og guitarist Kristian Gaarskjær. Hans projekt er nu blevet udvidet til en duo med producer, sangskriver og multiinstrumentalist Søren Vestergaard som den anden halvdel.

Sammen skaber duoen en unik, organisk og ambient lyd i et mix af akustiske og elektroniske instrumenter med et fokus på stærke melodier og at skabe en stor lyd. Tilsammen skaber det et særegent og personligt lydunivers. Som et møde mellem Ben Howard og Depeche Mode, David Gray og Thom Yorke.

Select Captain har udgivet musik siden 2014 hvor det er blevet til 3 albums og 2 EP’er. Talrige singler har været spillet i Danmarks Radio P4 og P5 og det er blevet til mere end 180 koncerter i Danmark, Tyskland og Holland, bl.a. som support for større navne som George Ezra, Ed Harcourt, The Lone Bellow, Jonny Lang, Lissie, Roo Panes, Seafret og mange flere.

Seneste udspil fra Select Captain er EP trilogien Comes in Waves. En trilogi der, sammen med ekstra numre, bliver til fjerde album fra Select Captains hånd. Et album der udkommer i efteråret 2020.  

Tekstuniverset på de nye EP’er er meget personligt og nærværende, og kredser bl.a. om Kristians hidtidige mangeårige kamp med depression, angst og et medfølgende hashmisbrug. Det går tæt på og berører temaer der ofte er tabubelagte og ikke altid får nok opmærksomhed. Det er meget ærligt og selvudleverende og resultatet er en håndfuld følelsesmæssigt tunge, men samtidig smukke, sange som dog har et endeligt glimt af lys og optimisme i horisonten.

I efterår og vinter 2020 tager duo’en på turné og rammer spillesteder landet over med den nye trilogi/det nye album under armen.

Døre kl. 19.30

________________________

COVID-19

Vi følger kulturministeriets og sundhedsmyndighedernes retningslinjer for afvikling af kulturarrangementer, herunder koncerter. Vi passer på vores gæster, og I kan være trygge ved, at vores koncerter afvikles sundhedsmæssigt forsvarligt. Det gælder i forhold til retningslinjer om afstand, hygiejne og rengøring.

Vi henstiller vores gæster til at passe på hinanden, respektere andres grænser og i særdeleshed blive hjemme, hvis du har symptomer på smitte. 1000 tak.