Ser på vinduer: Vinduet i Indre By med arkitekt Søren Vadstrup

Sep 30 2018 14:00 - 16:30

Bredgade 68, 1260 København


OBS! Bemærk, at mødested er foran Designmuseum Danmark, Bredgade 68

Vi ser dem overalt og hele tiden. Vinduerne. Oftest er de det første, vi beskriver, når vi skal fortælle om en bygning. Men hvor meget ved vi egentlig om vinduer? Hvad er det, der bestemmer et vindues form? Og kan et samfund aflæses i et enkelt vindue? Tag med Dansk Arkitektur Center på gåtur gennem Indre By i København og bliv klogere på vinduet, når ekspert og vindueskender Søren Vadstrup fortæller.


Vi gentager succesen fra de sidste par år og går en søndagstur sammen med Søren Vadstrup. Søren er arkitekt, restaureringsekspert og mangeårig underviser på arkitektskolen i København, KADK. 

Historier der fortjener at blive fortalt
Kirken, byhuset, etageejendommen, hjørnebygningen, butikken, slottet, teatret - alle slags vinduer er lige interessante og får lige meget plads, når vi går tur med Søren. Fordi alle vinduer bærer på en historie om et samfund, en byggeteknik, et håndværk, et materiale, en funktion, en form og en fortælling, der fortjener at blive fortalt.

Turen begynder foran Designmuseum Danmark og tager os bl.a. forbi Champagnehuset, Nyboder, Amalienborg, Nationalbanken, Matthias Hansens Gård, Københavns Byret, Christiansborg og ender ved BLOX ved havnefronten, hvor der er gratis adgang på dagen for alle deltagere på turen.

Vi byder på en kaffe to-go undervejs på turen.

Tag med, når vi ser på vinduer. 

Baggrund for turen
VILLUM Window Collection har arrangeret byvandringen i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. To søndage i efteråret har vi særligt fokus på vinduet og introduceres til vinduets betydning i arkitekturen.


Se den anden tur her

Billet til Ser på vinduer: Vi går en tur og bliver klogere på vinduet

Not Available