Sofia Jernberg kuraterer: Partout-billet

Nov 29 2018 19:00 - Nov 30 2018 23:59

Alice, Nørre Allé 7, 2200 København


Partout-billet til begge aftener som Aofia Jernberg har kurateret. Billetter til de enkelte aftener: dag 1 & dag 2

Den etiopiske fødte soprano, eksperimenterende musiker, komponist og Fire! Orchestra-medlem, Sofia Jernberg, har gennem de seneste år fået sin stemme igennem med sine værker der krydser mellem jazz, klassisk og moderne kompositionsmusik. Over to dage i november har Jernberg sammensat et program til ALICE, der byder på ørken-blues, metal-opera og saxofon-eksperimenter. Koncerterne finder sted med støtte fra puls.


Dag 1

Les Filles de Illighadad

Fremtidens tuareg-musik drives frem af to kvinder, Les Filles de Illighadad. De blander traditionelle rytmemønstre med elektriske guitarer og skaber en medrivende musik, der er organisk og tidsløs. Les Filles de Illighadad spillede en af deres første koncerter uden for Niger, da de forrige år besøgte Global, hvor de tryllebandt rummet med deres hypnotiske og manende musik.

Mette Rasmussen

Mette Rasmussen har gjort sig bemærket med sine personlige og intense fraseringer og har en grænsesøgende tilgang til sit instrument, der blandt andet indebærer, at hun kan finde på at lægge genstande som tomme dåser ned i hornet for at vride nye klange ud af det. Hun har flere gange givet forrygende koncerter på Jazzhouse, der altid understreger hendes store tekniske og kreative overskud.


Dag 2 


Lazyblood

Islandske Lazyblood beskriver selv deres musik som metal-opera. Den
lader vi lige hænge lidt. Deres take på metal trækker veksler på horror
soundtracks fra 80’erne, performance, japansk prog og ja opera. De
kunstnere bag Lazyblood Valdimar Jóhannsson og Erna ómarsdóttir leverer
altid helt unikke shows, der med ekstrem performativitet sætter
metalmusikken udtryk på prøve.


Christine Abdelnour

Christine Abdelnour har udviklet sin helt egen personlige tilgang til
saxofonen. I fri improvisation skaber hun med ‘extended techniques’ og
akustiske distortion unikke mikrotonale lyduniverser. Hun har udgivet en
lang række soloprojekter og indgået i samarbejder med musikere som Andy
Moor, Andrea Neumann, Raymond Strid, Sven- Ake Johansson og Chris
Corsano.



Standard

DKK 188.00 + DKK 12.00 fee