Støttekoncert for børn

Dec 06 2017 19:00 - 20:30

Lutherkirken, Randersgade 3, 2100 København


Igen i år, slår vi dørene op i Luther Kirken til et brag af en koncert, hvor en række dygtige og hjertevarme kunstnere fra forskellige musikgenrer samles.

Formålet er at støtte og hjælpe børn i Danmark, som har mere at kæmpe med, end noget barn bør have.

Ved køb af din billet, vil du støtte Børns Vilkår - BørneTelefonen, Ronald Mcdonald hus og Julehjælpen.

BørneTelefonen, bliver hver dag kontaktet af mange børn, som ringer for at tale om alt lige fra mobning, lektieproblemer, kærlighed og forældrenes skilsmisse til seksuel misbrug og alvorlige omsorgssvigt. Desværre er det jo sådan som i alle andre hjælpe organisationer, at ikke alle bliver hjulpet fordi der mangler ressourcer. Lad os sammen hjælpe Børns Vilkår, så de kan besvare endnu flere (vigtige) opkald på BørneTelefonen.

Julehjælpen, hjælper de børn og deres familier som er ramt af fattigdomsgrænsen, så de kan få en jul med de samme glæder som andres. Alt for mange børn og deres familier forbinder julen med stress, fordi de ikke har råd til kalendergaver, julehygge og gaver under træet.

Ronald McDonald Hus, hvert år indlægges mange børn som er alvorligt syge på Rigshospitalet. En del af dem skal være indlagt længe, og det kan derfor være svært at få familielivet til at hænge sammen. Når et barn bliver født for tidligt, har en alvorlig hjertefejl, eller bliver ramt af kræft, bliver hele familien påvirket, og det er afgørende for barnet at have sine forældre og eventulle søskende hos sig. Dette gør Ronald McDonald Hus muligt.

Børn skal hjælpes!

Lad os sammen gøre en forskel for udsatte børn i Danmark. Køb din billet og få en fantastisk smuk musikoplevelse, samtidig med at du støtter og hjælper børn.

Hele overskuddet fra koncerten, går ubeskåret til børnene!

Prisen pr. billet 225.-

Billet

Not Available