The Swan And The Lake & Jean Von Baden ○●○ SVØM VÆK
Sanselige koncertoplevelser hvor du kan ligge eller flyde… drømme dig væk og nyde…
SVØM VÆK er en række af koncertoplevelser med The Swan And The Lake og skiftende kunstnere, der udforsker forskellige stilarter, kunstarter og rum.
Første koncert i rækken foregår i caféen hos KLEIN, som fyldes med møbler man kan flyde i, og madrasser man kan ligge på. The Swan And The Lake har inviteret Jean Von Baden med sig på scenen, og de vil på skift og sammen spille lækre drømmende toner, man kan svømme væk til…
En afslappet og tilbagelænet musikalsk rejse i et billedmættet lydunivers, hvor man som publikum for en stund kan glemme alt om tid og sted og bare nyde sanseindtryk, følelser og varmen der strømmer ind i sindet, når man lytter til musikken.
Jean og Emil(The Swan And The Lake) er store kreative inspirationskilder for hinanden, og denne aften er en helt unik mulighed for at opleve dem både hver for sig og sammen. I mødet mellem de to opstår et musikalsk og sanseligt spændingsfelt – mødet mellem livelyd og sammensatte brudstykker af musik, der live-samples… Mødet mellem to mennesker, der formår at udtrykke sindsro i musikalske termer.
The Swan And The Lake
Produceren/Pianisten Emil Svane Breum står bag det lange, men smukke navn.
I stemningsfulde, melankolske, drømmende lydbilleder bevæger Emil (The Swan And The Lake) sig gennem forskellige stilarter indenfor Ambient-musikken, tilsat lette elementer fra Balearic, klassisk og dub. Med 3 fulde album-releases på Kenneth Bagers label Music For Dreams, flere EP's, singler samt remix for bl.a Blank & Jones, har han efterhånden fundet sin personlige og meget organiske lyd og bliver jævnligt spillet af DJ's på især Ibiza, UK og Tyskland.
Derudover har han arbejdet sammen med dygtige danske folk som: Emil de Waal, Jonas Krag, Jean Von Baden og Claes Bang. Samt været i studiet med udenlandske navne som DJ Pippi (Ibiza) og Willie Graff (NYC/Ibiza).
Jean Von Baden
Jean Von Baden er efterhånden en ret erfaren mand i musikbranchen, særligt i DJ og natklubmiljøet, hvor han især i starten af 00’erne var et kendt ansigt i Københavns natteliv og bl.a. var medejer af diskoteket NASA i Boltens gård i Indre København samt natklubschef på Jazzhouse i en periode. Derudover har Jean spillet for alt lige fra det danske kongehus til partyøen Ibiza, New York og Island.
Jean har også spillet i Vor Frue Kirke i København et utal af gange, hvor det har været den mere rolige, afslappende og meditative musik, der har været i centrum, og hvor han stadig jævnligt spiller kombineret med andre stemningsfulde venues. Jean har sideløbende uddannet sig til psykoterapeut.
Dørene åbner kl. 18.30
Koncerten starter kl. 19.00
The Swan And The Lake & Jean Von Baden ○●○ SVØM VÆK
Other events from the organiser
Other events from this category
Recommended Events
Want more events?
Sign up here to get a curated event selection right into your mailbox