I 2001 rejste Gerner Thomsen til Jamal, en halvø i Sibirien nord for polarcirklen. Her blev mødet med nomadefamilier, der med få undtagelser lever på samme måde, som deres forfædre har gjort i århundreder, så overvældende, at Gerner siden er vendt tilbage adskillige gange. På nenetsisk betyder Jamal »ved verdens ende«, hvilket er noget nær den perfekte beskrivelse af den følelse, som enhver rejsende uvilkårligt vil få ved et besøg i dette unikke nomadeland. Det er ikke en følelse af at være helt alene – for det er man kun sjældent – men en oplevelse af at være tæt på ét af verdens få, oprindelige og ægte nomadefolk, som bor i deres telte og driver rener rundt på tundraen året rundt. Det er en verden, som kun få kender eksistensen af, og hvor man lever under barske naturbetingelser på grænsen af det mulige. Vi følger Gerner helt ind i nomadernes telte og får et unikt indblik i de mange traditioner, som har overlevet herude på den sibiriske tundra mere end 2000 kilometer nordøst for Moskva.

Gerner Thomsen (f. 1969) er uddannet forstkandidat. Hans fascination af Rusland og det tidligere Sovjetunionen har bragt ham på 39 rejser østpå, hvor han har opsøgt alt fra Kamtjatkas rygende vulkaner og Centralasiens bjergområder til sibiriske landsbyer i -58 grader. Stærkest i erindringen står mødet med rensdyrnomaderne på Jamalhalvøen, som han har tilbragt mere end et år sammen med. At Gerner taler russisk har givet ham mulighed for at komme helt tæt på nomaderne og deres daglige kamp for at overleve i en rå og ugæstfri natur. Gerner er medlem af Eventyrenes Klub og har skrevet Turen går til Rusland og Turen går til Bulgarien.