Damkapellets helt unikke tilgang til begreber som værk, komposition og proces giver også lytterne og publikum helt enestående oplevelser. 

Medlemmernes involvering i den skabende proces og i de bestillinger, de giver til komponister, kræver noget både af komponist og de medkomponerende/improviserende/bidragende musikere. Kravene til komponisten er bl.a., at hun skal være med på, at der sker ting med værket, efter det har forladt hendes skrivebord – hvis det da nogensinde har ligget på et skrivebord. Musikerne i ensemblet er på deres side forpligtede til at tage et helt særligt ejerskab over hvert værk og hver opførelse.

Alina Petrova har komponeret værket Cado til Damkapellet. “Cado (lat. cado – falling, ending). For any number of performers. For any instruments and voices”. Således beskriver komponisten sit værk. Musikkollektivet Damkapellet får ved denne koncert besøg af Kvinnoorkestern, der har base i Malmø. Den svenske komponist Lo Kristenson har samarbejdet med de to ensembler om et stort værk, eller som projektet hedder: The Big Experiment. Værket uropføres ved denne koncert.

Oplev også Damkappellets workshop på Musikmuseet d.01.11,kl. 14.00 , Rosenørns Alle 22, 1970 Frederiksberg C 

*Har du lyst til at opleve flere koncerter på årets KLANG-Festival? - så læs mere om årets “Rabatbillet” på http://klang.dk/2020/billetter/.

(Du kan også købe billetter med rabat hvis du er studerende.)

KLANG – Festival er Danmarks største, internationale festival for samtidsmusik. Siden 2009 har KLANG været en fast bastion i dansk kulturliv. Pga. coronakrisen finder KLANG i år sted 30/10-8/11 og kan opleves på en række spillesteder i hovedstadsområdet.

Læs seneste opdateringer om hvordan KLANG-Festivalen passer på dig under de nuværende coronarestrikstioner på klang.dk


Nettverk

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største og internationale festival for samtidsmusik, fra den 30. maj til 10. juni 2019 afholdes festivalen for 10. år i træk i København.