Eksklusiv koncert med Dicte

Brønshøjvej 17, 2700 København
20. Mai 2021, 20:00 - 22:00

Der er lagt op til en aften i helt intime rammer når Dicte denne aften indtager Pilegården i duo med guitaristen Mads Reinhold. Så dette er din oplagte kalendergave til dig selv og dem du holder af, når nu det står småt til med julefrokostaftaler i kalenderen.

I Januar 2021 udgiver Dicte et spritnyt album ’All Good As It Is’ og denne aften får vi lov at prøvesmage adskillige godbidder fra det, allerede inden det når ud i æteren og ud på landsturné. Den første single, ’Can't Be The Last’, er udsendt og kan downloades eller streames, der hvor du plejer.

Koncerten bliver på en gang intim, nærværende, funky og storladen, og Dictes store stemme er som skabt til denne form for koncerter, hvor man er helt tæt på og kan mærke musikken.

Til koncerterne vil der, ud over de nye sange, også være mulighed for at høre sange fra Dictes seneste udgivelse ’PERFUME’; bl.a. ’All I Want Is You’, der til dato er en af Dictes mest afspillede radiohit, kun overgået af ny klassikeren ’If This Is Cool’ og julesangen ’Drømte mig en lille drøm’.

Desuden spiller Dicte sange hun elsker fra andres sangskatte

Koncerten arrangeres af JAZZiVÆRK i samarbejde med Pilegården, og er støttet af København Kommunes Musikudvalg.

Vil du ha flere eventer?

Meld deg på her for å få et samlet event-utvalg på e-post