Fodbold mod Corona

1. September 2020, 18:00 - 30. September 2020, 20:00

Brøndby-legender og Superliga-stjerner bag velgørenhedskamp mod corona

Daniel Agger og Thomas Kahlenberg tager nu initiativ til en velgørenhedskamp på Brøndby Stadion.

De to Brøndby-koryfæer stiller op for Brøndby IF Legends sammen med en række andre tidligere Brøndby-stjerner, såsom Ebbe Sand, Johan Elmander, Kim Daugaard, Dan Anton Johansen og Kim Vilfort.
Brøndby Legends møder et Superliga All-Star hold med forhenværende Superliga-stjerner som Lars Høgh, Lars Jacobsen, Michael Gravgaard, Jesper Grønkjær, Thomas Helveg og Stig Tøfting.

Brøndby IF Legends får Ebbe Skovdahl som træner, mens det hos Superliga All-Star er Troels Bech, som skal lede tropperne. Troels Bech har en fortid som træner i FC Midtjylland, OB, Silkeborg og Esbjerg – og som sportsdirektør i Brøndby IF.

Kampen bliver afviklet på Brøndby Stadion, når myndighederne vurderer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at tillade større forsamlinger i forbindelse med sportsbegivenheder. Billetterne kan dog allerede købes nu.

Kæmper mod COVID-19

Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år liv verden over, og lige nu er organisationen stærkt involveret i kampen mod COVID-19.

Fra velgørenhedskampen doneres 250.000 kroner til Læger uden Grænser.

Forkøbsret til sæsonkortholdere

Sæsonkortholdere på Brøndby Stadion kan købe billet til deres egen plads i forsalg indtil fredag den 5. Juni kl. 12:00.
Udnytter en given sæsonkortholder ikke denne forkøbsret, vil pladsen blive frigivet, og herefter vil pladsen blive tilgængelig i det almene salg.

Du skal blot indtaste dit sæsonkortnummer/Billetto ID i kodefeltet, hvorefter din plads vil blive føjet til din indkøbskurv. Det er muligt at tilknytte flere sæsonkortnumre i samme ordre.

Forkøbsretten løber fra tirsdag den 26. maj kl. 12:00 til fredag den 5. juni kl. 12:00. Herefter frigives alle sæsonkortpladser til almindeligt salg.

Vil du ha flere eventer?

Meld deg på her for å få et samlet event-utvalg på e-post