Fra Damp til Diesel - 15. & 16 juni
Gratis gave til de første 100, der køber en almindelig voksenbillet via Billetto*
I weekenden d. 15. og 16. juni, begge dage fra 10-16, samles store og små maskiner til to dage, der er totalt henlagt til nørderi, sjove lyde, dimser, skøre opfindelser og fantastisk teknik, når damptræffet 'Fra Damp til Diesel' finder sted på Frilandsmuseet i Maribo. Blandt museets gamle bindingsværkshuse, i kroge og hjørner og på den store eng bag museet udstiller passionerede opfindere, ejere og samlere deres damp- og dieselmaskiner.
Er du til det maritime, kan du komme helt tæt på de mange forskellige små modelbåde, der på skift tager en paradesejltur i det opsatte bassin. Men er du mere til de store både, kan disse opleves på Maribo Søndersø, som i dagens anledning kan nås fra Frilandsmuseets område. Og er man heldig, giver de endda en tur.
På det store engområde bag Frilandsmuseet bliver der for alvor fyret op under kedlerne. Det er nemlig her, de store maskiner, veteranbiler, traktorer og motorcykler, gamle brandbiler, forskellige motorer og meget andet kan opleves.
Denne dag er det udstillerne, deres viden og ekspertise, der er i centrum. Her er det ikke museet, der er omdrejningspunktet, vi danner bare rammen om arrangementet. Det er de fantastiske udstillere og deres helt unikke maskiner, der skaber arrangementet. Og de vil gerne fortælle, så vær ikke bange for at tage en snak med dem - det kan være, du er så heldig at få en tur på en tonstung dampmaskine.
Der er mulighed for at købe mad og drikke samt kaffe og kage, men man er også velkommen til at pakke madkurven og nyde sin medbragte mad.
Da det er maskinerne, der er i centrum denne weekend, beder vi alle gæster være opmærksomme, når de bevæger sig rundt på området, da maskinerne ikke bare er til pynt – de kører rundt. Derfor er der også fare for sodnedfald, så stå ikke lige ved siden af dampmaskinerne, når de starter op, og sørg for ikke at gå ind foran maskinerne.
* Bemærk: rabatterne kan ikke kombineres med andre rabatter og tilbud. Det vil sige de gælder ikke med årskort og CulturePoint rabat. Husk din billet ved fremmøde.
Foto: Bo Herbst
Fra Damp til Diesel - 15. & 16 juni
Andre arrangementer fra den arrangøren
Andre arrangementer fra denne kategorien
Anbefalte events
Vil du ha flere eventer?
Meld deg på her for å få et samlet event-utvalg på e-post