ERIKA G. SPAICH Lektor, forsker i rehabiliteringsteknologier
ANNE LADEGAARD SKOV Professor, silikoneforsker
MARTIN R. LARSEN Professor, minihjerneforsker
DENNIS SANDRIS NIELSEN Professor, mikroorganismeforsker

Neuroteknologier, der kan hjælpe lamme til at gå igen, kunstige muskler af silikone, som kan bruges til at reparere kroppen, kunstige minihjerner, der giver helt nye muligheder for at studere hjernesygdomme, og manipulation af tarmens mikroorganismer som redskab til folkesundhed. Vi præsenterer fire prominente forskere, hvis banebrydende arbejde kan få kæmpe betydning inden for fremtidens lægevidenskab.

Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).

PROGRAM

Neuroteknologier – hvordan kan de hjælpe med at forbedre livskvaliteten?
ERIKA G. SPAICH
Rehabiliteringsteknologiforsker, lektor v. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Neurorehabilitation Systems Group, Aalborg Universitet

Lektor Erika G. Spaich er med til at udvikle såkaldte neurorehabiliteringsteknologier til behandling af patienter med hjerne- og rygskader, som bl.a. har potentialet til at hjælpe lamme til at gå igen. Forskellige neurologiske lidelser kan medføre funktionstab som fx nedsat evne til at gribe og styre forskellige genstande, nedsat gangfunktion, balancebesvær og diverse sensoriske og kognitive udfordringer. Neurorehabilitering er for de fleste personer vejen frem til en bedre livskvalitet og her bidrager neurorehabiliteringsteknologier med muligheden for at målrette og tilpasse rehabilitering til det enkelte menneske. Men hvad kan man så opnå ved hjælp af fx elektrisk stimulering, hjerne-computer-interface teknologier, biofeedback og robot teknologier? Kan menneske-maskine synergien fremme neurorehabilitering? Og hvor langt kan vi nå vha. neuroforskning og neuroteknologier?

Kunstige muskler af bløde gummibånd
ANNE LADEGAARD SKOV
Silikoneforsker, professor v. DTU, centerleder i Dansk Polymer Center

Professor og centerleder Anne Ladegaard Skov, modtager af EliteForsk-prisen 2022 og en af verdens førende forskere inden for nye silikonematerialer, arbejder på at udvikle såkaldte kunstige muskler, der skal kunne bruges til at reparere vores kroppe og fx hjælpe hjertepatienter. Röntgen viste i 1880, at man kunne bevæge et gummibånd ved at påføre elektriske ladninger på overfladen. Først i 1990’erne blev denne idé materialiseret til såkaldte kunstige muskler, som består af gummibånd med strækbare elektroder på begge sider. Når man sætter strøm hen over elektroderne, så trækkes gummibåndet sammen i tykkelsen og udvider sig i længderetningen. Dette er analogt til menneskelige muskler, der også stimuleres af et elektrisk signal og bevæger sig. Ved at lave gummibåndene så bløde, at de er kompatible med væv, kan man bruge disse gummibånd i forskellige devices til fx at hjælpe et hjerte med at slå eller med manglende tarmperistaltik.

Anvendelse af kunstige hjerner til forskning i sygdom og udvikling
MARTIN R. LARSEN
Professor på Syddansk Universitet, leder af Centre for Clinical Proteomics og Martin Røssel Larsen Lab

Professor og gruppeleder Martin R. Larsen, modtager af EliteForsk-prisen 2014, anvender kunstige hjerner, såkaldte minihjerner, til forskning relevant for forståelsen af den menneskelige hjerne. Forskning i hjernens udvikling samt sygdomme i hjernen, såsom Parkinsons, Alzheimers, epilepsi og skizofreni, er begrænset til simple model-cellesystemer, hjerner fra afdøde personer eller hjerner fra mus og rotter. I alle tilfælde er der store begrænsninger i, hvad man kan udlede af disse studier, og hvor relevante de er i forhold til de utrolig komplekse mekanismer, der findes i den menneskelige hjerne. Ofte er cellulære systemer ikke komplekse nok til at reflektere en udviklings- eller sygdoms-proces, mens post mortem-hjerner generelt er meget påvirket af mekanismer, der igangsættes efter iltmangel i hjernen og reflekterer ende-produktet i en neurologisk sygdomsproces. Mus og rotters hjerne er ikke opbygget som menneskets, og overlappet mellem vores og deres gener er mindre end 70%, hvorved hjerneprocesserne ikke er ens i detaljer. Udvikling af såkaldte mini-hjerner, der kan laves fra stamceller, repræsenterer i dag en af de bedste alternativer til ovenstående model-systemer for studie af tidlig hjerneudvikling i raske og syge hjerner. I foredraget vil udviklingen af minihjerner beskrives og anvendelsen inden for medicinsk- og udviklingsforskning blive diskuteret.

Hvad kan din tarm gøre for dig – og hvad kan du gøre for den?
DENNIS SANDRIS NIELSEN
Mikrobiolog, professor v. Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Vores tarmsystem er beboet af milliarder af mikroorganismer. Dette såkaldte tarmmikrobiom spiller tæt sammen os mennesker, og dette samspil har stor betydning for vores sundhed. Vores kost er den største enkeltfaktor ift. sammensætningen af vores tarmmikrobiom, men også andre miljøfaktorer spiller ind. Professor Dennis Sandris Nielsen, vinder af SCIENCE’s Formidlingspris 2022, ser nærmere på disse faktorer, deres betydning for sundhed og sygdom, og på, hvordan vi ved hjælp af målrettet tarmmikrobiom-manipulering (måske) kan påvirke denne udvikling.

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. 

Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.